Kosttilskud til overgangsalderen
Overgangsalderen - også kendt som menopausen - markerer slutningen på en kvindes reproduktive år. Denne livsfase er karakteriseret ved ophøret af menstruation og indtræder typisk i alderen mellem 45 og 55 år, skønt dette kan variere betydeligt fra kvinde til kvinde.
Overgangsalderen er en naturlig del af aldringsprocessen og kan medføre en række fysiologiske og hormonelle ændringer, som kan påvirke en kvindes sundhed, velbefindende og oplevet livskvalitet.
En af de mest signifikante ændringer i overgangsalderen er et fald i produktionen af de kvindelige kønshormoner - østrogen og progesteron - fra æggestokkene. Denne hormonelle ubalance er årsag til de fleste symptomer forbundet med overgangsalderen. De mest almindelige symptomer inkluderer hedeture, nattesved, uregelmæssige menstruationer, humørsvingninger, søvnbesvær, vaginal tørhed og nedsat libido. Disse symptomer varierer i intensitet og varighed fra kvinde til kvinde og kan påbegynde i perimenopausen, som er den periode, der leder op til menopausen, og fortsætter ind i de tidlige år af postmenopausen.
Hedeture, som er en pludselig følelse af varme i overkroppen, er et af de mest almindelige og meget ubehagelige symptomer. De kan være ledsaget af rødmen, svedtendens og hjertebanken og varer typisk mellem et par sekunder til flere minutter. Nattesved, som er intens sved om natten, kan forstyrre søvn og føre til træthed og irritabilitet i dagtimerne.
Foruden de umiddelbare symptomer medfører overgangsalderen også langsigtede sundhedsrisici. Nedsat østrogenproduktion øger risikoen for osteoporose - en tilstand hvor knoglerne bliver svagere og mere tilbøjelige til brud. Kvinder efter overgangsalderen har også en øget risiko for hjertekar sygdomme, delvist på grund af ændringer i kolesterolniveauer og blodtryk.
Selvom overgangsalderen kan være en udfordrende tid, findes der flere strategier og behandlinger, der kan afhjælpe symptomerne. Hormonerstatningsterapi og andre behandlingsmuligheder inkluderer livsstilsændringer såsom regelmæssig motion, sund kost, vægtkontrol og rygestop, som alle kan bidrage til at forbedre symptomer og den generelle sundhed. Alternative behandlinger som akupunktur kan også tilbyde lindring for nogle kvinder, ligesom anvendelsen af kosttilskud kan afhjælpe og lindre mange af symptomerne.
Læs mere om kosttilskud til overgangsalderen her
Hos Sandvig Pharma har vi stor fokus på netop denne periode af kvindens liv og har udviklet en række kosttilskud, der kan bidrage til at mindske de ubehag, der ofte kendetegner perioden.