SPONSORERET
 

Gå vinteren i møde med stil: 3 trendsættende tendenser for unge som gamle

Vejret bliver langsomt koldere, og det er snart på tide at finde det varme vintertøj frem fra gemmerne. Men hvad skal du have på i vinteren 2023/2024? Her får du tre bud på tendenser, som alle kan kopiere, uanset alder, kropsbygning eller budget. Det er nemlig blevet populært at fokusere på en såkaldt "capsule wardrobe", hvor få stykker tøj, som kan kombineres på kryds og tværs, er i centrum. 

Det formelle look fortsætter

Det formelle look er en sikker vinder - også i vintermånederne. Her kan du give den gas med jakkesæt, skjorter, veste og dobbeltradede blazere. Lyder det som noget for dig, så klik her og kom i gang med det samme. Fælles for alle de ovennævnte stykker tøj er, at de sammen udgør et formelt outfit, men hver for sig sagtens kan bruges til at skabe alverdens personlige og alsidige sammensætninger. Så er du ikke til jakkesæt eller tætsiddende skjorter, kan du sagtens gøre brug af trenden alligevel. 

Skil dig ud i en skarp rød

Selvom der i alle sæsoner er mange farver og nuancer på spil, er en af de store i denne sæson en kraftig rød farve. Uanset om du gør brug af denne farve i form af bluse, jakke, bukser eller et fuldt sæt, er du sikker på, at få et par anerkendende blikke med på vejen. Den røde farve vil løfte ethvert outfit og skabe dimension mellem alt det mørke, grå og sorte, som er typisk for vintersæsonen. Hvis du skal købe noget i farven rød, er det vigtigt at overveje, hvilken tone af rød der klæder dig bedst. Din hudundertone kan nemlig være afgørende for, om det er en varm, kold eller neutral farvetone der klæder dig bedst. Laver du lidt research, får du dermed allermest ud af farvens flatterende effekter. 

Tone-i-tone

Er du lidt af en minimalist, vil du elske denne trend. Tone-i-tone fortsætter nemlig sin popularitet i Danmark henover efteråret og vinteren. Nogle forudsigelser peger desuden på, at tone-i-tone bliver et hit med hvide nuancer. Sammensæt elfenben, creme og ecru for at skabe dimensioner mellem nuancerne, mens du holder looket stramt med denne trend. Her får du mulighed for at sætte fokus på former, teksturer og accessories, fordi farverne holdes neutrale. Tone-i-tone gør desuden din sammensætning af outfits endnu nemmere, fordi du har en bestemt palette at holde dig indenfor.

Uanset om du er med på moden eller ej, er disse tre trends for vinteren et nemt udgangspunkt for at sammensætte stilsikre og trendy outfits. På den måde kan du selvsikkert gå vinteren i møde, klædt på til hvad som helst.