En smørstegt skrubbe med nye kartofler er indbegrebet af god dansk sommermad, og så er det oven i købet sund og nem fastfood … velbekomme!
10. maj
- Af Karen Hare
- Foto: Mikkel Adsbøl
(4 pers.)
4 friske skrubber
2 spsk. salt
1 sammenpisket æg
rasp, salt og peber
smør til stegning
Tilbehør: citron, dild, nye kartofler og kryddersmør
1. Gør fisken klar, hvis ikke fiskehandleren har gjort det: Brug en solid køkkensaks til at klippe finnerne og "lommen" væk, og skrab evt. blod væk fra rygbenet med en lille stiv børste. Skyl fisken i koldt vand, og tør den af i et rent klæde. Nu er den klar til panering og stegning.
2. Vend den rensede fisk i letpisket æggehvide og derefter i krydret rasp, og steg den på begge sider i brunet smør. Lad den dryppe af på køkkenrulle, og server med citron, dild, nye kartofler og dejligt kryddersmør som f.eks. kaperssmør – se opskrift nedenfor.
Kryddersmør
Rør 100 g blødt smør med 3 spsk. finthakkede kapers, lidt finthakket persille og friskmalet peber.