Nu er ferietiden forbi, og vi skal igen til at være opfindsomme med madpakkerne, prøv at variere rugbrødsmadderne med lækre sandwiches og en frisk salat som denne
16. aug
- Af Susanne Engelstoft Rasmussen
- Foto: Mikkel Adsbøl
(1 pers.)
1 kogt æg
½ rødløg
8 små sorte oliven
1 dåse tun
1 romainesalat
Dressing:
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. hvidvinseddike
3 spsk. olivenolie
½-1 fed hvidløg
salt og peber
Medbring: groft brød og evt. brødcroutoner
1. Kog ægget 7 min., og lad det køle af.
2. Skær rødløg i tynde både, og arranger løg, oliven, drænet tun og salat skåret i mundrette stykker i en madkasse.
3. Pisk dressingen sammen, og dryp den over salaten (gerne kort tid før salaten skal spises). Læg ægget skåret i kvarter øverst.
4. Spis salaten med groft brød, og drys evt. croutoner over lige inden servering.
