Synes du, den klassiske italienske tiramisu med kaffesmag er lidt tung, så prøv denne herlige forårsvariant med syrlige rabarber.
03. maj
- Af Bente Nissen Lundsgaard
- Foto: Jes Buusmann
(6-8 pers.)
600 g rabarber
1 dl sukker
4 past. æggeblommer (2 bægre)
50 g sukker
1 vaniljestang
250 g mascarpone el. cremefraiche 38 %
3 past. æggehvider (2 bægre)
2 dl friskpresset appelsinsaft
1 dl Grand Marnier
20 ladyfingers/savoiardi
Pynt: 2-3 spsk. høvlet mørk chokolade og evt. citronmelisseblade
1. Vask rabarberne, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Fordel rabarberne i et ovnfast fad. Drys sukker over. Stil dem i ovnen ved 200 gr. på midterste ovnribbe i ca. 20 min. Hæld rabarber og saft fra dem fra fadet over i en skål, og lad dem køle af.
2. Pisk æggeblommerne cremede med sukker og vaniljekorn fra 1 vaniljestang. Pisk mascarponen i. Pisk kun kort tid, da mascarponen ellers bliver for flydende. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.
3. Bland appelsinsaft og Grand Marnier. Fordel ladyfingers i et dybt fad. Hæld appelsinsaftblandingen over, så kagerne bliver bløde. Fordel rabarberblandingen, men gem ca. 1 dl rabarber til pynt. Fordel mascarponecremen over, og pynt med rabarberne. Stil desserten tildækket i køleskab 1 times tid. Pynt med høvlet chokolade og evt. med citronmelisseblade.