Smag en ægte Pavlova med knasende sprødt ydre og et blødt hjerte.
28. dec
- Af Bente Nissen Lundsgaard
- Foto: Mikkel Adsbøl
(8-10 pers.)
3 æggehvider af mellemstore æg
½ tsk. vaniljeessens
33/4 dl sukker
1 tsk. majsstivelse
1 tsk. vineddike
4 spsk. kogende vand
Desuden:
1 springform, 22 cm i diameter
bagepapir
1 spsk. smeltet smør
2-3 tsk. majsstivelse
Pynt:
4 dl piskefløde
3-5 kiwifrugter
1 dl blåbær
evt. frisk mynte til pynt
1. Pisk æggehvider, essens, sukker, majsstivelse, vineddike og kogende vand til marengs i en køkkenmaskine eller med en håndmikser. Det tager ca. 5-10 min.
2. Smør en springform (22 cm i diameter) med lidt smør. Klip bagepapir til – først en rund bund, så papir til formens sider. Kom bagepapiret i formen, og pensl det med smeltet smør. Sigt majsstivelse over smørret. Kom marengsen i formen. Bag Pavlovaen i ovnen ved 180 gr. i 10 min. på midterste ovnribbe. Skru ned til 150 gr., og bag kagen videre 50 min. Sluk for ovnen, og lad Pavlovaen køle helt af. Den skal have en sprød skal og et skumfidusagtigt indre.
3. Pisk fløden til skum, og fordel den over Pavlovaen. Skræl kiwifrugterne, og skær dem i tern. Fordel ternene over flødeskummet sammen med blåbær, og pynt evt. med frisk mynte.
Tip
Du kan evt. blende et par kiwier til pure og servere det til Pavlovaen.
