Den danske æblehøst er i fuld gang, så nyd de skønne æbler i kager, desserter og bagværk.
17. aug
- Af Bente Nissen Lundsgaard
- Foto: Jes Buusmann
(6 pers.)
1 kg syrlige æbler, f.eks. belle de boskoop
½ dl vand
100 g sukker
1 vaniljestang
Rasp:
30 g smør
150 g rasp
5 spsk. sukker
Pynt: ¼ l piskefløde, ca. 1 dl ribsgelé, frisk mynte
1. Skræl æblerne, og skær dem i både. Kog dem 10-15 min. med vand, sukker, udskrabede vaniljekorn og vaniljestangen. Tag vaniljestangen op. Mos æblerne med et piskeris, og lad grøden køle af.
2. Smelt smørret på en pande. Kom rasp og sukker på. Rist det sprødt i smørret, mens du hele tiden vender rundt i det med en spatel. Lad blandingen køle af.
3. Pisk fløden til skum. Læg æblemos og rasp lagvis i et en stor skål eller portionsanretninger. Pynt med flødeskum, geléklatter og mynte.

Se også 7 søde sommershakes (og is!) fra Alt for damerne
Prøv Hjemmets 14 skønne desserter med jordbær