25. jan
- Af Bente Nissen Lundsgaard
- Foto: Mikkel Adsbøl
(10 pers.)
Kagedej:
200 g smør
250 g sukker
4 æg
1 tsk. fintrevet usprøjtet appelsinskal
1½ tsk. vaniljesukker
250 g hvedemel
75 g hakket mørk chokolade
1 tsk. bagepulver
1 dl mælk
1 portion flydende glasur:
250 g flormelis
1 bæger pasteuriseret æggehvide
blå pastalevnedsmiddelfarve
1/4 portion figurfondant
blå og rød pastalevnedsmiddelfarve
14 chokoladeovertræksknapper
50 g smeltede overtræksknapper
1 bamseform
1. Rør smør og sukker sammen, og kom æggene i et ad gangen. Tilsæt appelsinskal og vaniljesukker. Tilsæt derefter mel blandet med chokolade og bagepulver. Rør mælken i. Kom dejen i en godt smurt bamseform. Har du ikke en bamseform, kan du bage kagen i en bradepande (ca. 20 x 28 cm) foret med bagepapir. Tegn en skabelon af en bamse, og klip den ud. Læg skabelonen over kagen, og udskær bamsen i kage efter skabelonen.
2. Bag kagen ca. 50 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Stik et spyd i kagen, hvis der er rå dej på, skal kagen bage lidt længere. Afkøl kagen.
3. Pisk flormelis og æggehvide sammen i en skål med håndmikser, til det er lidt luftigt. Farv glasuren lyseblå med levnedsmiddelfarve. Fordel glasuren over bamsen. Farv tre fjerdedele af fondanten mørkere blå end glasuren. Lav poter, øjne og snude af fondanten, som du ruller tyndt ud og skærer til. Tegn evt. først skabeloner på papir. Farv resten af fondanten rød. Lav en mund af rød fondant. Sæt chokoladeknapper fast på poter og øjne med lidt smeltet chokolade. Pynt med smeltet chokolade som øjenbryn og rundt om munden, og lav en snude af smeltet chokolade. Det er nemmest at styre, hvis du kommer smeltet chokolade i en sprøjtepose med lille tylle.
Skabelon til bamsekage del 1 og del 2