Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Skønne snacks og småretter med grønne asparges

Grønne asparges er en skøn og sommerlig grøntsag, der kan tilberedes på et hav af forskellige måder. Her har vi samlet 6 opskrifter på snacks og småretter med grønne asparges, der gør det nemt at udnytte aspargessæsonen til fulde. Prøv for eksempel:

 

Asparges i kyllingebryst og parma

Asparges med smilende æg

Asparges på butterdej

Blinis med asparges og rejer

Gratinerede asparges

Filodejskurve med kylling og aspargessauce

Annonce
Sådan gør du:
  1. Rens aspargesene som ovenfor beskrevet.
  2. Skær kyllingebrystfileterne i 1 cm tykke skiver på langs. Krydr kødet med salt og peber.
  3. Læg en asparges på midten af en kødskive. Rul kødet omkring. Rul en skive parmaskinke omkring. Læg rullerne i et smurt, ovnfast fad. Dryp med olivenolie. Stil fadet i ovnen ved 200 gr. på midterste ovnribbe i ca. 25 min.
Velbekomme!
Foto: Jes Buusmann / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard

Vegetarretter
Nogle æg smager bedre end andre, men har du en privat leverandør eller har du fundet nogle gode æg i supermarkedet og er villig til at betale prisen, er denne forårsret meget, meget dejlig.
Sådan gør du:
  1. Kog æggene ca. 4 min., og overhæld dem med koldt vand.
  2. Skær aspargesstilkene af, så de alle er lige lange. Kog dem 2-3 min. i vand med salt, tag dem op, og lad dem dryppe af i et rent viskestykke.
  3. Pisk olivenolie, eddike, sennep og salt og peber sammen til marinaden.
  4. Læg aspargesene på varme tallerkener, og overhæld dem med sennepsmarinaden.
  5. Lav en lille rede af rucola til det pillede æg, og server straks.
Velbekomme!
Foto: Jesper Glyrskov / Opskrift: Karen Hare
Sådan gør du:
  1. Tø dejen op på et viskestykke, skær en ridse halvt gennem dejen med en skarp kniv ca. 2 cm inden for kanten hele vejen rundt, og prik bunden tæt med en gaffel.
  2. Hak skinken groft, og fordel den på midten af butterdejen. Gør aspargeserne i stand, og skær dem til, så de kan lægges i den inderste firkant af dejen. Drys med smuldret feta. Bag forretten ved 200 gr. i ca. 25 min., eller til kanten er hævet op og smukt gylden.
Tips!
Suppler evt. med revet ost som emmentaler under de grønne stilke, de vil mætte, men også smage godt.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Karen Hare
Sådan gør du:
  1. Smelt smørret i en gryde. Kom mælken i, og hæld straks blandingen i en skål. Når blandingen er lunken, udrøres gæren heri. Rør æggeblommer og salt i. Rør hvedemel i til en glat dej. Stil dejen til hævning med et klæde over et lunt sted 2-3 timer.
  2. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.
  3. Bag dejen på en blinipande i smør til små, tykke pandekager, der bliver ca. 36 stk.
  4. Skær den nederste træede del af aspargesene. Skær dem i 1 cm stykker, og kog dem 2 min. i letsaltet vand. Afdryp og afkøl dem i en sigte. Bland asparges med tomater i små tern og snittede forårsløg. Smag til med limesaft, salt og peber.
  5. Server pandekagerne med aspargessalaten, fjordrejer og cremefraiche.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard & Jesper Glyrskov
Sådan gør du:
  1. Knæk nederste del af aspargesene. Blancher dem i saltet vand 1 min. sammen med forårsløg, og hæld derefter koldt vand over.
  2. Lav 4-5 bundter asparges, og brug forårsløget til at binde omkring bundterne. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og kom osten over nederste del af aspargesbundterne. Placer en lille klump smør på hvert bundt asparges, og krydr med salt og peber.
  3. Bag aspargesene i ovnen ved 180 gr. i ca. 8 min., eller til osten er smeltet. Anret dem på et fad, og spis dem med brød.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen
Sådan gør du:
  1. Skær 8 runde stykker dej ud, ca. 12 cm i diameter. Pensl dejstykkerne på begge sider, og læg dem sammen to og to.
  2. Pres dem ned i en muffinsform, eller fold dem ned over et glas, der vender på hovedet, så du får 4 pæne kurve. Lav evt. en ekstra, da de er ret porøse. Stil dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 180 gr. i ca. 4 min., eller til de sprøde og gyldne.
  3. Varm smørret i en mindre gryde, drys med mel, og lad det stege lidt med.
  4. Hæld suppen på, og pisk i saucen, så den koger op og er jævn. Hæld fløden på, og pisk i saucen, til den er kogt op.
  5. Skær kyllingekødet i tern, og kog dem i saucen i 3 min. Knæk nederste del af aspargesene, og skær dem i skrå skiver.
  6. Kom dem i saucen, lad det hele koge i ca. 2 min., eller til kyllingekødet er gennemkogt. Hak dilden, og tilsæt den sammen med salt og peber.
  7. Fyld de sprøde kurve lige inden servering, og pynt evt. med dild.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl/Opskrift: Susanne Engelstofte Rasmussen
Annonce

Hendes Verden i denne uge

Dagens lækkeri

Skønt bagværk