Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

5 favoritter fra det danske landkøkken

Der findes så mange skønne retter fra mormors køkken, som stadig er uhyre populære på de danske middagsborde. Forkæl familien med en eller flere af disse 5 herlige klassiske retter.

 

Grydestegt persillekylling

Stegt flæsk med persillesauce

Bøf stroganoff

Forloren hare med ovnbagte rodfrugter

Karbonader med sursød flødesauce



Annonce

Fjerkræ
Forkæl familien med en skøn mormorfavorit – nemlig grydestegt persillekylling med kartofler, rabarberkompot og surt.
Sådan gør du:
  1. Kom godt skyllet persille ind i kyllingen, og bind lårene sammen med en kødsnor. Krydr med salt og peber. Brun kyllingen på alle sider i smør i en stegegryde. Tilsæt vandet, og lad kyllingen stege ca. 1 1/4 -1½ time under tætsluttende låg, til den er gennemstegt. Kyllingen er gennemstegt, når den saft, der løber ud, når man løsner låret er klar. Låret skal også være nemt at løsne.
  2. Tag kyllingen op. Skum skyen for fedt. Ryst eller rør melet ud i fløden, og rør det i skyen. Kog saucen igennem ca. 5 min. (hvis der er brugt hvedemel) og 1 min. (hvis der er brugt majsstivelse). Smag saucen til med salt, peber og gele. Giv saucen farve med lidt saucekulør.
  3. Rabarberkompot Skær 350 g rabarber i 1 cm tykke skiver. Kom dem i en gryde med 2 spsk. vand og 1½ dl sukker. Kog dem langsomt op. Når rabarberne er møre, kommes kompotten i en skål og afkøles.
  4. Agurkesalat Snit en agurk i tynde skiver, brug f.eks. et råkostjern. Lav en lage ved at blande 1 dl hvidvinseddike med ½ dl vand og 3 spsk. sukker samt lidt salt og peber. Vend agurkeskiverne i lagen. Lad salaten trække min. 1 times tid tildækket i køleskab inden servering.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Sådan gør du:
  1. Dup flæskeskiverne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm panden op ved god varme. Brun skiverne 1 min. på hver side. Skru ned til middelvarme, vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i ca. 1 min.
  2. Smelt smørret i en gryde. Rør hvedemelet i. Tilsæt lidt mælk ad gangen under omrøring. Kog saucen igennem 3-4 min. under omrøring. Smag saucen til med persille, sukker, salt og peber.
Tips!
Du kan også stege flæsket i ovnen. Fordel flæskeskiverne på risten i en bradepande. Krydr dem med salt og peber. Stil bradepanden i ovnen ved 200 gr. på midterste ovnribbe ca. 20 min., til de er gyldne og sprøde. Afdryp dem ca. 1 min. på køkkenrulle.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Sådan gør du:
  1. Smelt og brun halvdelen af smørret i en stegegryde. Brun kødet ad 2 omgange. Hak løgene. Rens og skær champignonerne i skiver. Svits først baconternene i gryden, til de er gyldne. Tilsæt løgene, og svits dem et par min. Tilsæt champignonerne, og svits dem med. Svits kort paprikaen med.
  2. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt vand, tomatkoncentrat og evt. eddike. Krydr med salt og peber. Kog retten op. Lad retten simre under låg ca. 1½-2 timer, til kødet er helt mørt. Ryst hvedemel med fløden, og rør det i retten. Kog retten igennem nogle min. under omrøring. Smag til med salt og peber. Pynt evt. retten med persille, eller server en skål hakket persille til.
Tips!
Flå evt. nogle friske tomater. Halver dem, og fjern kerner og saft. Skær tomatkødet i både, og drys dem over retten ved servering sammen med friskhakket persille.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Sådan gør du:
  1. Rør kødet med salt, peber, løg, hvedemel, æg og mælk. Form farsen som en hareryg i et smurt ovnfast fad. Læg baconskiver over. Stil fadet i ovnen ved 200 gr. i 15 min. på midterste ovnribbe. Hæld nu mælken ved. Steg videre i ca. 45 min., til kødet er gennemstegt.
  2. Smelt smørret til saucen, og rør melet i. Tilsæt skyen fra stegen og fløden. Kog saucen igennem ca. 5 min. under omrøring. Smag til med gele. Giv saucen lidt kulør. Server den forlorne hare med ovnbagte rodfrugter og sauce.
  3. Ovnbagte rodfrugter: Bland tern af skrællede rodfrugter, f.eks. kartofler, rødbede, rodselleri og gulerødder med lidt olie, oregano, salt og peber. Kom dem i et ovnfast fad, og stil dem i ovnen, når du kommer mælken ved den forlorne hare.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Sådan gør du:
  1. Form kødet til 4 karbonader. Krydr med salt og peber. Vend karbonaderne i æg og herefter i rasp. Steg dem i gyldent smør på panden. Det tager ca. 15 min. i alt, og de skal være helt gennemstegte.
  2. Smelt smørret i en gryde. Rør hvedemelet ud heri. Tilsæt bouillon lidt ad gangen under omrøring. Kog saucen igennem 3-4 min. under omrøring. Tilsæt fløde, hvidvinseddike, sukker, salt og peber. Kog kort saucen op, og smag til.
  3. Server saucen til karbonaderne sammen med kartofler og stegte grønsager. Pynt retten med friskrevet peberrod.
Velbekomme!
Foto: Mikkel Adsbøl / Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Annonce