Symptomerne – og årsagerne
De fysiske gener i forbindelse med overgangsalderen skyldes omstrukturering af hormonsystemet, og graden kan variere fra dag til dag, alt afhængigt af hvor travlt du har, om du har sovet godt, om du har spist sundt osv. Havde din mor mange symptomer, vil du sandsynligvis også få det – og havde hun ikke, vil du formentlig også slippe nemt igennem.
Uregelmæssige menstruationer vil være det første tegn på, at tiden nærmer sig. Herfra kan der gå fra måneder til år, før de øvrige hormonelt betingede symptomer viser sig.
Hedeturene, nattesveden og søvnløsheden, som skyldes nedsat progesteron-produktion, vil være det næste. Hedeture forekommer hyppigst i de første to år, men der kan gå op til 16 år fra den første til den sidste.
Din sexlyst kan forandre sig, på det fysiske felt fordi østrogen-produktionen daler – og gør plads til forholdsvis flere mandlige kønshormoner. Nogle kvinder mister lysten, mens andre får mere.
Tørre, sarte slimhinder (bl.a. i skeden) og evt. inkontinens er også et resultat af det dalende østrogen-niveau. Ligesom eventuelle bumser og øget hårvækst i ansigtet og tyndere hår skyldes de mandlige kønshormoners nye „dominans”.
Depression og angst er i forbindelse med overgangsalderen er som regel noget forbigående. Det samme er en dårligere hukommelse og koncentrationsevne.
Sådan behandles overgangsalderen
Allerførst er det vigtigt at fastslå, at overgangsalderen ikke er nogen sygdom men en helt naturlig tilstand – og proces. Men selvfølgelig kan symptomerne være så generende, at noget må gøres.
HRT (hormone replacement therapy) er ikke længere ensbetydende med et bombardement af syntetiske østrogener, tværtimod findes der i dag mange behandlingsmuligheder, så er du plaget og har mod på hormoner, bør du konsultere en dygtig gynækolog med forstand på det område.
Og ellers handler det overordnet om at leve sundt, dvs. ikke stresse, spise sundt (og evt. supplere med et kosttilskud) samt sørge for at få rigeligt med motion.
Vidste du... at selv om gennemsnitskvinden kommer i overgangsalderen, når hun er 50-52 år, så indtræder menopausen hos nogle kvinder allerede i 40’erne – og hos andre sent i 50’erne?
Det kan du selv gøre
Sund kost med masser af fibre og phytoøstrogener fra fuldkorn, græskarkerner, bælgplanter (bønner, ærter, tofu), broccoli og anden kål, rødder, frø, nødder og asparges. Se evt. under - Pas på dit underliv.
Skån leveren for (overdreven) alkohol og anden kemi, så den kan nedbryde overskydende hormoner m.v.. Marietidsel og mælkebøtte styrker leveren.
Stærk multivitamin, omega-3 og evt. ekstra magnesium
Hedeture og andre gener: 3 kopper salviete daglig og/eller produkt med phytoøstrogener m.v. Fx Chello Forte (soja, salvie, lucerne, yamsrod), Femal, Melbrosia (pollen m.v.) og Remifemin (sølvlys). No 8 (rødkløver, salvie, marietidsel) og Femi Balance (rødkløver, salvie, yamsrod, bukkehorn, grå valnød) er også gode til fordøjelsen.

Tørre slimhinder: Kapers i kosten. Ekstra E-vitamin (400-800 ie. daglig). Membrasin med havtorn. Mandelolie lokalt. Yes økologisk glidecreme.
Træthed : Rosenrod (tag gerne dobbelt dosis) og/eller Panax ginseng.
Nedtrykthed: Rosenrod og/eller perikon.
Knogler: Især kalk, magnesium og D-vitamin, samt motion der belaster knoglerne.