Dette er en mild, mager og moderne sylte, hvor du bruger kødet fra en hane eller høne i stedet for grisehoved. Sørg for at den indkogte suppen smager af noget og er rimelig salt, da geleen også skal smage godt og kraftigt.
(ca. 10 skiver)
1 bornholmerhane (ca. 1550 g )
2 gulerødder
200 g selleriknold
2 liter klar hønsekødssuppe, optøet (kan købes fra frostboks)
10 laurbærblade
2 kviste rosmarin
1 bundt persille
5 blade husblas
Tilbehør: rugbrød og mild estragonsennep eller dijonnaise
1. Læg hanen i en gryde sammen med grove stykker gulerod og selleri. Hæld suppen på sammen med laurbærblade, rosmarin og persille, og kog hanen i ca. 40 min. under låg. Tag hanen op, hæld suppen gennem en sigte og tilbage i gryden. Lad suppen koge ind til godt under halvdelen.
2. Læg husblas i blød i koldt vand ca. 7 min.
3. Pluk alt kød fra hanen og læg det i en stor eller flere små forme. Kom evt. de kogte gulerødder imellem.
4. Opløs husblas i suppen og hæld det over kødet ned i formen.
5. Lad sylten stå og stivne i køleskabet til dagen efter.
6. Server sylten på rugbrød med sennep.
Tip
Dette er en mild, mager og moderne sylte hvor du bruger kødet fra en hane eller høne i stedet for grisehoved. Sørg for at den indkogte suppen smager af noget og er rimelig salt, da geleen også skal smage godt og kraftigt.