Annonce
Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Annonce

Julens bedste opskrifter

Annonce

Annonce

Farvestrålende engel

Julehobby
Den fine og farvestrålende engel vil pynte på både juletræet og f.eks. på yderdøren til at byde julegæsterne velkommen. Få syvejledning og skabelon til den fine engel her:

Færdigt mål: Højde 25 cm.

Materialer:

Til 1 engel:

• 10 x 30 cm hudfarvet bomuldsstof (ansigt-strimmel)

• 15 x 30 cm mønstret bomuldsstof (krop-strimmel)

• 10 x 20 cm hudfarvet bomuldsstof (ben)

• 12 x 30 cm mønstret bom-uldsstof (nederdel)

• 10 x 60 cm hvidt prikket bomuldsstof (vinge)

• Pladevat 15 x 15 cm (krop/hoved)

• 10 x 30 cm (vinge)

• 1 meter pailletbånd

• Pailletbroche

• Fiberfyld

• Glimmerlim

• Prinsesse-krone

• Ståltråd

• Perler

• Englehår

• Limpistol.

Materialer fra Stjerne Stoffer (stof), Panduro Hobby (prinsessekrone) og Grundstof (pailletbroche).

Vejledning: Sy krop-strimlen og ansigt-strimlen sammen ret mod ret på den lange led – pres sømrummet. Fold derefter sammen på midten ret mod ret, så sammensyningen ligger oven på hinanden. Tegn mønsteret af krop og ansigt på vrangsiden. Læg pladevattet under stofstykket, og sy i den optegnede streg – husk åbningen nederst.

Annonce


Fold stoffet til benene sammen ret mod ret – tegn mønsteret af benene på vrangsiden. Sy, klip ud og vend til retsiden. Fyld fiberfyld i benene. Sy en stikning på tværs i benene, se mønstertegningen. Benene lægges op i kroppen, og åbningen sys sammen. Sy pailletbånd fast rundt ved halsen. Broder øjne og mund, og sy englehår på hovedet. Mal sko på fødderne med glimmerlim. Lim pailletten fast foran på kroppen.

Nederdel: Nederst på den lange led af stofstykket foldes 2 x 1 cm mod vrangen, og der sys en stikning. Derefter sys pailletbåndet fast på den syede stikning. Sy stofstykket sammen til et rør. Øverst på nederdelen foldes 1 cm mod vrangen, ri rundt i kanten, og træk nederdelen sammen om maven på kroppen – sy fast hele vejen rundt.

Vinge:
Fold stoffet ret mod ret. Tegn mønsteret af vingen på vrangsiden. Læg pladevattet under stofstykket. Sy vingen – husk en åbning til at vende igennem. Klip ud, vend til retsiden og sy åbningen til. Quilt rundt i kanten af vingen, og sy vingen fast midt på ryggen.

Til ophæng trækkes perler på ståltråd med mellemrum. Bind knude for hver ende af perlerne, og træk igennem øverst på hovedet. Prinsessekronen trækkes ned over ophænget og limes fast med limpistolen.

Se mønsteret på englen her

Tekst: Gitte Blinkilde
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 24-11-2008

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mit håndarbejde

Babysæt 24 mar 2017 12:53 Anne Mette Madsen
Cardigan 24 mar 2017 12:11 Anne Mette Madsen
Sommerkjole 19 mar 2017 16:07 Elisabeth120312
Sovehynde 9 mar 2017 12:58 raha
Rainbow Loom 1 7 mar 2017 21:22 byGuggenheim
Sprutter 28 feb 2017 14:42 raha
Fingervanter 20 feb 2017 09:09 Elisabeth120312