Annonce
Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Annonce

Julens bedste opskrifter

Annonce

Annonce

8 ideer til nemme pakkekalendere

Julehobby
1 pakke om dagen – holder nok ikke lægen fra døren, men det forøger helt sikkert glæden ved og lysten til at stå op om morgenen i en af årets mørkeste måneder.

En gren fra haven er malet hvid og pyntet med glaskugler. Vi har brugt stanniol som gavepapir og pyntet med englemotiver og glimmerlim. Se vejledningen til englepakkerne nederst på siden.

 

Saml, hvad du har af papæsker, jo flere forskellige former og faconer jo bedre, beklæd dem med papir, og giv dem et nummer. Se vejledningen til æskerne nederst på siden.

 

Hvide papirsposer med hyggelige julemotiver lukkes med klemmer, der angiver datoen. Lad poserne pynte på en hylde eller i vindueskarmen. Se vejledningen til poserne nederst på siden.

 

Pak alle de små gaver ind i mange forskellige stykker gavepapir, så bliver gavekransen en farverig dekoration i dit julehjem. Se vejledningen til kransen nederst på siden.

Annonce

 

Juletræet er lavet på en opslagstavle af metal, og hver pakke har fået en lille magnet i bunden. Se vejledningen til juletræet nederst på siden.

 

24 kræmmerhuse hænger på rad og rækker og gemmer hver især på en lille hemmelighed. Brug evt. også kræmmerhusene på juletræet den 24. december. Se vejledningen til kræmmerhusene nederst på siden.

 

En tegning, et lille digt, en biografbillet, et gavekort, et fotografi, en tur i svømmehallen – flade pakker kan også sagtens være fyldt med mange dejlige overraskelser. Se vejledningen på kuverterne nederst på siden.

 

Hvorfor nøjes med en julesok, når man kan få 24 forskellige? Sokkerne er syet i filt og pyntet med tal og bånd. Se vejledningen til sokkerne nederst på siden.

ENGLEPAKKER

Du skal bruge:
Husholdningsstanniol
Engle fra decoupageark
Hvid vokset snor
Perlemorshjerter
Glimmerpen
Gren
Hvid hobbymaling
Materialerne er fra Panduro Hobby.


Sådan gør du:
Pak gaverne ind i stanniol. Klip englene ud, og lim dem på. Skriv tal på perlemorshjerterne med glimmerpen, og bind dem på pakkerne med vokssnor. Mal grenen, lad det tørre, og bind pakkerne på.


ÆSKER

Du skal bruge:
Papæsker i forskellige størrelser og faconer
Mønstret papir
Mat decoupagelak
Hvidt karton
Rundt og firkantet jumbo stansejern
Skumstempler med tal
Sort stempelfarve
Hobbylim
Papiret er fra Creativ Company.
Øvrige materialer er fra Panduro Hobby.


Sådan gør du:
Beklæd æskerne med papir ved hjælp af decoupagelak. Stans runde og firkantede figurer ud i hvidt karton. Tryk numre på figurerne, og lim dem på æskerne.

 

POSER

Du skal bruge:
24 hvide papirsposer
Selvklæbende julemærkater
Glimmerpen
Tøjklemmer
Mat guldkarton
Hvid skrivepen
Hobbylim
Materialerne er fra Creativ Company.


Sådan gør du:
Sæt en mærkat på hver af poserne. Dekorér med kantstreger eller prikker af sølvglimmer omkring billederne. Klip 24 enkle hjerter, og skriv tal på med hvidt. Lim hjerterne på tøjklemmer. Kom gaver i poserne, fold åbningerne bagover og luk med
klemmer.

 

KRANS

Du skal bruge:
En pilekrans
Dekorationsbånd
Mønstret papir i mange forskellige farver
Chiffonbånd i rød, pink og lilla
Glimmerpen
Ståltråd
Pilekransen er fra Panduro Hobby.
Øvrige materialer fra Creativ Company.


Sådan gør du:
Pak gaverne ind i flest mulige forskellige farver. Bind chiffonbånd omkring, og skriv nummer på med glimmerpen. Bind de største pakker på med chiffonbånd, så de hænger nedenfor kransen. Bind de små pakker fast på selve kransen med ståltråd.
Sæt en stor sløjfe af dekorationsbånd omkring kransen foroven, og hæng kransen op.

JULETRÆ

 Du skal bruge:
En metal/magnettavle
Mønstret papir
Kraftigt gavepapir til baggrund
Mat decoupagelak
Metalfolie i forskellige farver
Sølvsnor
Små magneter
Magnettavle og baggrundspapir er fra Ikea. Mønstret papir er fra Creativ Company. Øvrige materialer fra Panduro Hobby.


Sådan gør du:
Beklæd tavlen med gavepapir, og fastgør det på bagsiden med magneter. Lim flere ark mønstret papir i grønne nuancer sammen med et lille overlap langs kanterne. Klip et juletræ ud, og lim det på tavlen. Pak gaverne ind i metalfolie, og læg en magnet i bunden af hver pakke. Bind sølvsnore om, og sæt pakkerne fast på træet.

 

KRÆMMERHUSE


Du skal bruge:

24 kræmmerhuse i pap
Silkepapir i forskellige farver
Blank decoupagelak
Hvid glimmer
Glansbilleder
Hobbylim
Kraftigt blomsterståltråd i 30 cm stykker
Grankviste
Materialerne er fra Creativ Company.


Sådan gør du:
Stryg et jævnt lag lak på kræmmerhuset med pensel. Beklæd det med silkepapir, og tryk det fast med penslen. Klip silkepapiret til, så det stikker ca. 1 cm op over kanten. Stryg lak på det øverste af indersiden, fold silkepapiret om, og tryk det fast med penslen. Lim et glansbillede på. Lakér uden på kræmmerhuset, og drys en smule glimmer over. Læg en bred limstreg rundt langs kanten, og hæld det over med et tæt lag glimmer. Prik to huller i kanten, stik ståltråd igennem indefra, og sno enderne rundt om som krummelurer på ydersiden. Læg gaven i, og dæk med et stykke silkepapir. Pynt med en grankvist, og hæng det op.

KUVERTER

Du skal bruge:
Kvadratiske kuverter i hvid og naturfarvet
Mønstret papir
Gamle nodeark
Jutegarn
Naturfarvet karton
Sort pen
Papirlim
Takkesaks
Gamle glaskugler
Lamettaguirlande
Materialerne er fra Creativ Company.


Sådan gør du:
Tegn træet af fra skabelonen og over på mønstret papir. Klip ud, og lim det fast på kuverten, så den lodrette kant flugter med kuvertens side. Klip et lille rundt skilt med takkesaks, prik hul i og skriv nummer på. Læg gaven i kuverten, og bind jutegarn omkring sammen med nummerskilt. Læg kuverterne i en kurv eller bakke, og pynt den med lamettaguirlande og gamle glaskugler.

 

Se skabelonen til kuverterne her

 

SOKKER

Du skal bruge:
Karton til skabelon
Tekstilpen (forsvindingspen)
Filt i forskellige
farver og mønstre
Dekorationsbånd
Selvklæbende filt-tal
Transparent nylontråd
Klemmer med ophæng
Silkepapir
Gren
Spand
Brændestykker
Røde glaskugler
Materialerne er fra Panduro Hobby.


Sådan gør du:
Tegn sokken af fra skabelonen over på karton, og klip ud. Tegn 24 sokker op på filt i forskellige farver, ved hjælp af skabelonen. Overvej om du vil have spejlvendt nogle af dem. Klip 24 stykker dekorationsbånd, der er 3 cm længere end bredden på sokkens åbning. Lim stykkerne fast med hobbylim hen over de tegnede sokker tæt på åbningen. Læg et stykke filt bag hver sok, og sy sammen langs stregen på nær ved sokkens åbning. Klip sokkerne ud med takkesaks ca. ½ cm fra syningen hele vejen rundt. Sæt selvklæbende filtbogstaver på, og sæt en clips i hjørnet. Find en gren med flere små grene. Stik grenen ned i en spand, og fyld med brændestykker, til den står stabilt. Hæng sokkerne på grenen, og pynt med glaskugler.

 

Se skabelonen til sokkerne her

 


Forhandlere:
Creativ Company, tlf. 96 13 30 10 eller www.cchobby.com
House Doctor, tlf. 97 25 27 14 eller www.housedoctor.dk
Ikea, tlf. 70 15 09 09 eller www.ikea.dk
Notre Dame, tlf. 33 15 17 03 eller www.notredame.dk
Panduro Hobby, tlf. 70 15 01 05 eller www.pandurohobby.com

 

Hendes Verden nr. 43/2007

 

► SE OGSÅ:  8 sjove og kreative måder at tælle ned til jul på

► SE OGSÅ: 4 gode temaer til dit barns pakkekalender

► SE OGSÅ:  12 kreative og anderledes adventskranse


Tekst: Bettina E. Pedersen
Foto: Jakob Valling
Publiceret: 31-10-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mit håndarbejde

Nadja hue 29 nov 2016 19:22 Elisabeth120312
Nissehue 26 nov 2016 13:47 Elisabeth120312
Havehynder 23 nov 2016 16:35 raha
Sangkuffert 21 nov 2016 16:42 Anne Marie Simper
Skråplan 21 nov 2016 09:16 Elisabeth120312
Toilettaske 12 nov 2016 14:42 Anette Schultz