Annonce
Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Annonce

Julens bedste opskrifter

Annonce

Annonce

Sy dit eget nissepar

1
Julehåndarbejde
Store nisser er gode til at lave hyggelige julemiljøer i stuen. Disse er ikke til at overse med deres for en nisse velvoksne højde på 65 cm.

Nissepar

Færdigt mål: Højde 65 cm.


Materialer/klippevejledning: Til et par: 80 x 110 cm hudfarvet bomuldsstof (krop, arme, ben og ører) • 30 x 30 cm rødt bomuldsstof (skjorte) • 45 x 45 cm rødt bomuldsstof (kjole) • 50 cm rød boa (kjolekant) • 30 x 80 cm rødt bomuldsstof (4 ærmer) • 2 x 13 cm rød boa (pigens ærmer) • 2 x 60 cm rødt bomuldsstof (2 nissehuer) • 45 x 40 cm gråt bomuldsstof (bukser) • 2 stk. strimler 6 x 40 cm (seler) • 40 x 40 cm hvidt bomuldsstof • 40 cm blonde (mamelukker) • 30 x 30 cm hvidt bomuldsstof (forklæde) • 6 x 80 cm (bindebånd) • 8 x 8 cm (lomme) • Hvidt tyndt bomuldsgarn (fletninger) • 5 x 20 cm hvidt nisseskæg (hår) • 2 par sivsko, 10 cm • 6 små sorte knapper • Fiberfyld. Materialer fra Stjerne Stoffer og Panduro Hobby (sivsko og nisseskæg).

Annonce


Vejledning: Fold det hudfarvede stof sammen på midten ret mod ret – tegn mønsteret af 2 kroppe, 4 arme, 4 ben og 4 ører på vrangsiden. Sy i de tegnede streger med 2 mm’s stinglængde, og klip delene ud med 5 mm’s sømrum. Vend til retsiden, og fyld delene med fiberfyld (ørerne skal ikke fyldes). Sy åbningerne i armene. Fold åbningerne i kroppen 1 cm mod vrangsiden, læg benene op i, og sy dem fast. Åbningerne i ørerne foldes 1 cm mod vrangsiden, sy en rynketråd i åbningerne,
og træk syningen sammen, så ørerne får facon, og sy dem fast på hovederne. Broder øjne og mund på ansigterne.

Skjorte: Fold stoffet sammen på midten ret mod ret, sy sammen til et rør.

Kjole: Forneden på den lange led sys en zigzagsyning. Sy boapelsen fast oven på syningen. Fold stykket sammen ret mod ret, og sy sammen til et rør.

Skjorte/Kjole: Vend til retsiden. Øverst foldes 1 cm mod vrangsiden. Sy en rynketråd rundt i kanten, og træk sammen om dukkernes hals.

Ærmer: På den lange led foldes 2 x 1 cm mod vrangsiden. Sy en stikning fra retsiden. Fold stoffet sammen på midten ret mod ret, og tegn mønsteret af 4 ærmer på
vrangsiden (stikningen er åbning i ærmerne) – sy, klip ud og vend til retsiden. Armene lægges op i ærmerne, som derefter sys fast til kroppen med knapperne. Sy boapels fast i kanten på pigens ærmer.

Seler: På den lange led foldes 2 cm mod vrangen i begge sider, fold igen sammen på midten, så selernes bredde er 2 cm. Sy en stikning på langs i begge sider. Sy selerne fast til kroppen (selerne krydses for og bag).

Bukser: Forneden på den korte led foldes 2 x 1 cm mod vrangen, og der sys en stikning fra retsiden (åbning bukseben).

Mamelukker: Nederst på stoffet sys en zigzagsyning, og blonden sys fast fra retsiden.

Bukser/Mamelukker: Fold stoffet sammen på midten ret mod ret, og tegn mønsteret på vrangsiden. Sy, klip ud og vend til retsiden. Øverst i linningerne foldes 1 cm mod
vrangen, og der sys en rynketråd i kanten. Træk sammen om dukkernes maver. Sy 2 knapper fast i buksekanten ved selerne.

Forklæde: Fold lommens øverste kant ½ cm mod vrangen, og sy en stikning. Fold de øvrige sider ½ cm mod vrangen, og sy lommen fast midt på forklædestykket. Fold 1 cm mod vrangen langs siderne og nederst på forklædestykket, og sy en stikning fra retsiden. Øverst sys en rynketråd, som trækkes sammen til 10 cm. Find midten af
bindebåndet og forklædet. Hæft stykkerne sammen ret mod ret, og sy dem sammen. Fold bindebåndet 2 cm mod vrangen på begge langsider, og fold igen sammen på midten, så bredden er 2 cm, sy en stikning.

Hår: Flet 15 fletninger, 40 cm lange i bomuldsgarn – sy dem fast på pigens hoved. Sy nisseskægget fast på drengens hoved som hår.

Nissehuer: Fold stoffet sammen på midten ret mod ret. Tegn to huer på vrangsiden – sy, klip ud og vend til retsiden. Fold huernes åbning 1 cm mod vrangen, og sy dem fast på hovederne. Giv nisserne sivsko på.

Se skabelonerne til nisseparret her

 

Hendes Verden nr. 39/2008

 

► SE OGSÅ: Lav dit eget juletræspynt i filt

► SE OGSÅ:  Strikket nissepige

► SE OGSÅ:  Strikket nissedreng

 


Tekst: Gitte Blinkilde
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 26-11-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

1
28 nov 2015 10:21

Er der nogle ude i den store håndarbejdskreds der kan hjælpe.

For ca 20 år siden var der et tillæg i et blad med NIssebanden i strik.

Mit er desværre blevet væk og jeg mangler at blive færdig med nogle af dukkerne

Er der nogle der ligger inde med et eksemplar vil jeg blive MEGET glad hvis jeg kan få en kopi , som jeg selvfælgelig vil betale forVh. Vivi

Mail: vivibongart@gmail.com

 

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Julens lækkerier

Mit håndarbejde

Pulsvarmere 6 dec 2016 06:30 Elisabeth120312
Nadja hue 29 nov 2016 19:22 Elisabeth120312
Nissehue 26 nov 2016 13:47 Elisabeth120312
Havehynder 23 nov 2016 16:35 raha
Sangkuffert 21 nov 2016 16:42 Anne Marie Simper
Skråplan 21 nov 2016 09:16 Elisabeth120312