Få 13 nr. af Hendes Verden for kun 396,50 kr.
 
Hendes Verden > Håndarbejde > Syning > Filtugler 39/09
Filtugler 39/09

 

Filtugler 39/09

Ugler i mosen - i år har uglen taget over og bruges som dekoration i indretningen, på tøj og som tilbehør.

21. sep - Af Lis Paludan - Foto: Voight Prod.

FILTUGLER PÅ SNOR
Mål: Lille ugle, 12 cm.
Materialer: Filt • Filtsnor • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i nuancer, der passer til filtens farver • Rulleøjne • Fyldevat • Gennemsigtigt papir • Tynd karton til skabeloner.
Materialer fra Panduro Hobby.

Vejledning:
Tegn skabelonerne over på gennemsigtigt papir, og klip ud. Lav evt. kartonskabeloner til de forskellige dele, og klip ud.
Lav 3 ugler i forskellige farver: Tegn uglekroppenes omrids over på baggrundsfarverne. Vent med at klippe dem ud. Klip øjne og andre dekorationer ud, og lim dem på kroppene med tekstillim. Pynt derefter med broderi. Der broderes med 2 deltråde i nålen undtagen de franske knuder, der sys med hel tråd. Sy kædesting langs pandedekorationen og knaphulssting om øjne og hjertet. Mundene sys med kontursting, og i midten af blomster og cirkler sys franske knuder.
Klip kroppene ud, og klip tilsvarende stykker til bagsider. Klip 2 stk. vinger og ben, og sy delene sammen med små knaphulssting. Stik ben og vinger ind mellem kroppens for- og bagside, og sy delene sammen med knaphulssting. Lad en åbning stå, kom fyldet i, og sy åbningen til. Sy eller lim øjne på uglerne. Sy 3 ugler på filtsnoren med 10 cm's afstand.

Få mønstret til den lille og den mellem ugle her


Ugler på snor

**
MELLEMSTOR UGLE:
Mål: 14 cm.
Materialer: Som de små ugler.

Vejledning: Uglen har hjerteformede vinger. Klip 2 stk. hjerter, og sy dem sammen med knaphulssting langs kanterne. Sy kroppen som de små ugler, og placer den derefter på vingen. Sy vingen fast med små sømmesting langs kroppens sider – kun gennem det forreste lag. Sy eller lim øjne på uglen.


Mellemstor ugle

**
STOR UGLE
Mål: 45 cm med fødder, 35 cm uden.
Materialer: 2 stk. orangegul, 1 stk. hvid og 1 stk. sort 3 mm tyk filt (håndfiltet Nepal Wool, 100 % uld – fås i stykker på 30 x 42 cm) • Hobbyfilt i pink, rødviolet og sort • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i stoffernes farver samt orange • Syntetisk pudefyld.
Materialerne er fra Panduro Hobby, tlf. 48 40 00 80.

Vejledning: Tegn mønsteret til uglen af, og forstør det i kopimaskinen til 150 %. Klip af det tykke filt 2 stk. uglekrop af det orangegule filt, 2 stk. vinger og 2 stk. fødder af det sorte filt og 1 stk. ansigt af det hvide. Klip af hobbyfilten 1 næb, 2 cirkler til øjne og 2 stk. fødder i sort. Klip desuden 5 hjerter i pink og 5 bladformede dekorationer i rødviolet hjerternes midte.
Broderi: Sy med 3 deltråde i nålen. Ansigt: Sy munden med kontursting og cirkler til øjnene med sorte kædesting på det hvide hjerteformede ansigt, og lim derefter øjne og næb på ansigtet. Sy de bladformede dekorationer på hjerterne med knaphulssting, og sy hjerterne fast på kroppen med kædesting 2 mm fra hjerternes kanter med orange. Sy knaphulssting med hel tråd i nålen langs vingerne (kan udelades).
Montering: Læg fødderne sammen: 1 stk. tyk filt sammen med 1 stk. hobbyfilt, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd. Læg kroppens for- og bagside sammen, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd, men lad en åbning stå forneden. Kom fyld i uglen, placer fødderne, og sy det sidste stykke sammen forneden, idet fødderne samtidig sys fast. Lim hjerterne med dekorationer samt vingerne på forsiden af uglen.

Få mønstret til den store ugle her



Stor ugle



Tilbage til oversigten

ANNONCE

 
 
 

Mere syning

 
Solhat

Solhat

20. maj | SYNING | Sy en nem og hurtig solhat.

Se opskriften på solhatten her
 
Hårbøjle med silkerose

Hårbøjle med silkerose

26. apr | SYNING | Pynt dig med rosenblade, og få din pigeglød tilbage. Brug bronbladene fra silkeblomster, eller sy selv en fyldig rose efter vores trin for trin-vejledning.

Se opskriften på silkerosen her
 
Tehætte

Tehætte

22. apr | SYNING | Den store fluffy tehætte er ikke alene en fryd for øjet, men også eminent til at holde teen varm.

Se opskriften på tehætten her
 
To puder

To puder

03. apr | SYNING | Puderne er nemme at sy, og teksten skriver du selv på computeren, så der er rig mulighed for variationer.

Se opskriften på puderne her
 

Få nyhedsbrevet

TILMELD
 

Emner

I denne uge

Bamse og dukke

Vis os dit dukke og bamsetøj

Send os dit bedste billede

Her kan du selv oploade et billede af dit flotteste tøj til bamse og dukke.

Code Image
 
Send billede

Gallerier

Mødestedet

 
 

Få din egen hjemmeside

Hendes Verdens rejseklub


I Hendes Verdens rejseklub får du gode specialtilbud på skønne kør-selv-ferier til hele Europa. Denne uge kan du komme til Hjorts Hotel i Kandestederne, Luksus miniferie i Harzen eller besøge den skønne Moselflod i Tyskland.

Planlæg ferien allerede idag

Konkurrence

SIDSTE NYT

 

MEST LÆSTE

ANNONCE

Hendes Verdens Spilleklub

Hendes Verdens Spilleklub

Hendes Verdens Spilleklub

På Hendes Verdens Spilleklub kan du spille sjove og underholdende kvalitetsspil i hyggeligt samvær med de andre spillere på siden. Spillene er alle lavet, så de er lette at komme i gang med, men rummer en masse udfordringer på lang sigt.

Bliv medlem af spilleklubben her - det er gratis.

Afstemning

Hvor tit går du på loppemarkeder?



STEM

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

Horoskop

 
EPiTrace logger