Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Toilettaske og smykkepose

Syning
Brug den lille taske til dine smykker og den store som toilettaske, så ved du altid, hvor du har dine skønne ting.

**
TOILETTASKE OG SMYKKEPOSE
Materialer:
Smykkepose:
To matchende stykker stof på ca. 30 x 50 cm. Det ene stykke gerne et blødt stof som f.eks. flonel • 1 m bånd/anoraksnor. Toilettaske: To matchende stykker stof på 50 x 50 cm • 1,5 m bånd/anoraksnor.

Smykkepose: Klip en cirkel 28 cm i diam og en cirkel 22 cm i diam af hvert stof (i alt 4 cirkler). Lav to knaphuller tæt på hinanden og ca. 2,5 cm fra kanten af den store cirkel, som du vil have yderst. Placer de to store cirkler ret mod ret, og sy dem sammen med en sømfods bredde, idet du lader en lille åbning stå til at vende igennem. Vend retsiden ud, og luk åbningen med små sting. Pres. Sy en stikning et par mm fra kanten og endnu en stikning ca. 1,5 cm fra kanten af den store cirkel. Du har nu en løbegang med to knaphuller. Læg ligeledes de to små cirkler ret mod ret, og sy, vend, luk og pres. Læg nu den store cirkel med retsiden nedad og den lille cirkel oven på, således at du har to ens sider mod hinanden. Inddel nu den lille cirkel i 4-8 “lagkagestykker”. Man kan lave alle rummene lige store eller sy flere forskellige størrelser alt efter behov. Sy derefter i markeringerne. Sy evt. også en cirkel i midten med en diameter på 4-5 cm, således at rummene ikke er spidse. Træk snoren igennem løbegangen.

Toilettaske: Pres stoffet, og skær/klip stykkerne til, så de er kvadratiske og ca. 45 x 45 cm. Læg stykkerne ret mod ret, og sy rundt i kanten med en sømfods bredde, lad en åbning stå, lige efter du har syet rundt om et hjørne, til at vende igennem. Vend stoffet ud gennem åbningen, pres og sy til. Find og markér midten på stoffet ved at folde stoffet i halv først på den ene led og så på den anden. Fold to modstående hjørner ind mod midten således, at hver spids overlapper midten med ca. 5 cm. Lad det hjørne med vendeåbningen ligge underst. Sy en stikning, idet du begynder og slutter ca. 9 cm fra de fire nye hjørner i retning mod de to spidser, som overlapper. Sy gennem alle fire lag et par mm fra kanten. Se tegning. Fold også de to andre hjørner ind mod midten, således at der er lidt afstand (2-5 mm) til de andre foldede sider. Se tegning. Fastgør med en knappenål. Stoffet er nu foldet, så det minder om en lukket kuvert. Dog er de to sider ikke foldet helt ind. Fold nu “kuverten” på midten, således at hjørne B ligger oven på hjørne A og hjørne D oven på hjørne C. Se tegning. Sy igennem alle lag foroven og forneden med en sømfods bredde. Sy bund i tasken ved at folde hjørnerne ind, så de danner en trekant, og sy en stikning tværs hen over side-sømmen og bundlinjen. Vend retten ud. Sy en stikning et par cm fra øverste kant både for og bag, således at der bliver en løbegang foroven på tasken. Der vil automatisk være åbninger i løbegangen i begge sider. Træk en snor igennem løbegangen, og bind de to ender sammen. Gem knuden inde i løbegangen. Træk nu endnu en snor igennem, men start fra den anden side. Bind den, og gem knuden. Tasken kan nu lukkes ved at trække i de to snore.

Annonce
Se tegningen her

 

Hendes Verden nr. 17/2011

 

Tekst: Søs Gram
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 24-04-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Hendes Verden i denne uge

Mangler du hjælp til en opskrift?

Da Hendesverden.dk er en ekstra, gratis service, som ugebladet Hendes Verden yder på nettet, kan vi ikke påtage os at yde hjælp og vejledning vedrørende opskrifter, der ligger på her på sitet.

Men alle er velkomne til at lægge spørgsmål ud i debatten og evt. få hjælp og vejledning fra nogle af de mange dygtige brugere af Mit håndarbejde. Klik her for at gå til Mit håndarbejde