Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Fine filtugler

Syning
Ugler i mosen - i år har uglen taget over og bruges som dekoration i indretningen, på tøj og som tilbehør.

FILTUGLER PÅ SNOR

 Mål: Lille ugle, 12 cm.
Materialer: Filt • Filtsnor • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i nuancer, der passer til filtens farver • Rulleøjne • Fyldevat • Gennemsigtigt papir • Tynd karton til skabeloner.
Materialer fra Panduro Hobby.

Vejledning:
Tegn skabelonerne over på gennemsigtigt papir, og klip ud. Lav evt. kartonskabeloner til de forskellige dele, og klip ud.
Lav 3 ugler i forskellige farver: Tegn uglekroppenes omrids over på baggrundsfarverne. Vent med at klippe dem ud. Klip øjne og andre dekorationer ud, og lim dem på kroppene med tekstillim. Pynt derefter med broderi. Der broderes med 2 deltråde i nålen undtagen de franske knuder, der sys med hel tråd. Sy kædesting langs pandedekorationen og knaphulssting om øjne og hjertet. Mundene sys med kontursting, og i midten af blomster og cirkler sys franske knuder.
Klip kroppene ud, og klip tilsvarende stykker til bagsider. Klip 2 stk. vinger og ben, og sy delene sammen med små knaphulssting. Stik ben og vinger ind mellem kroppens for- og bagside, og sy delene sammen med knaphulssting. Lad en åbning stå, kom fyldet i, og sy åbningen til. Sy eller lim øjne på uglerne. Sy 3 ugler på filtsnoren med 10 cm's afstand.

Få mønstret til den lille og den mellem ugle her


Ugler på snor

Annonce

 **
MELLEMSTOR UGLE:

Mål: 14 cm.
Materialer: Som de små ugler.

Vejledning: Uglen har hjerteformede vinger. Klip 2 stk. hjerter, og sy dem sammen med knaphulssting langs kanterne. Sy kroppen som de små ugler, og placer den derefter på vingen. Sy vingen fast med små sømmesting langs kroppens sider – kun gennem det forreste lag. Sy eller lim øjne på uglen.


Mellemstor ugle

**
STOR UGLE

Mål: 45 cm med fødder, 35 cm uden.
Materialer: 2 stk. orangegul, 1 stk. hvid og 1 stk. sort 3 mm tyk filt (håndfiltet Nepal Wool, 100 % uld – fås i stykker på 30 x 42 cm) • Hobbyfilt i pink, rødviolet og sort • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i stoffernes farver samt orange • Syntetisk pudefyld.
Materialerne er fra Panduro Hobby, tlf. 48 40 00 80.

Vejledning: Tegn mønsteret til uglen af, og forstør det i kopimaskinen til 150 %. Klip af det tykke filt 2 stk. uglekrop af det orangegule filt, 2 stk. vinger og 2 stk. fødder af det sorte filt og 1 stk. ansigt af det hvide. Klip af hobbyfilten 1 næb, 2 cirkler til øjne og 2 stk. fødder i sort. Klip desuden 5 hjerter i pink og 5 bladformede dekorationer i rødviolet hjerternes midte.
Broderi: Sy med 3 deltråde i nålen. Ansigt: Sy munden med kontursting og cirkler til øjnene med sorte kædesting på det hvide hjerteformede ansigt, og lim derefter øjne og næb på ansigtet. Sy de bladformede dekorationer på hjerterne med knaphulssting, og sy hjerterne fast på kroppen med kædesting 2 mm fra hjerternes kanter med orange. Sy knaphulssting med hel tråd i nålen langs vingerne (kan udelades).
Montering: Læg fødderne sammen: 1 stk. tyk filt sammen med 1 stk. hobbyfilt, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd. Læg kroppens for- og bagside sammen, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd, men lad en åbning stå forneden. Kom fyld i uglen, placer fødderne, og sy det sidste stykke sammen forneden, idet fødderne samtidig sys fast. Lim hjerterne med dekorationer samt vingerne på forsiden af uglen.

Få mønstret til den store ugle her



Stor ugle

 

Hendes Verden nr. 39/2009

 

► SE OGSÅ: Ugle dørstopper

► SE OGSÅ: Strik selv: En ugle, der luner

► SE OGSÅ: Sød ugletunika

 

Tekst: Lis Paludan
Foto: Voight Prod.
Publiceret: 30-10-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Hendes Verden i denne uge

Mangler du hjælp til en opskrift?

Da Hendesverden.dk er en ekstra, gratis service, som ugebladet Hendes Verden yder på nettet, kan vi ikke påtage os at yde hjælp og vejledning vedrørende opskrifter, der ligger på her på sitet.

Men alle er velkomne til at lægge spørgsmål ud i debatten og evt. få hjælp og vejledning fra nogle af de mange dygtige brugere af Mit håndarbejde. Klik her for at gå til Mit håndarbejde