Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Strik selv: Trekantet sjal med kvadratisk rudemønster

Strik
Sjalet kan strikkes i hvilket som helst garn, husk at pindene skal være forholdsvis store til garnet, når man strikker kniplingsstrik.

***

Trekantet sjal med kvadratisk rudemønster 

Garn: 75 g entrådet moskusuld eller andet fint garn. Entrådet moskusuld ligger i 50 g fed, men sjalet fås i kits med 75 g fra Arnica, tlf. 86 61 22 67 eller www.arnica.dk
Kvalitet: En fin dunagtig uld, som moskusokserne har under den glatte grove overuld.
Pinde: Strik på en lang rundpind, så vil vægten af sjalet ligge i skødet og ikke belaste armene. Til entrådet moskusgarn vil p nr. 3,5, 4 eller 4,5 være passende, alt efter om man strikker løst eller fast. Det er nemmest at strikke løst, når man strikker kniplingsstrik, da der er mange omslag og sammenstrikninger.


Bemærk: Strik altid en strikkeprøve først. Ved dette sjal kan det være klogt at strikke de første 30 pinde, strikke kant på og lukke af. Strikkeprøven vaskes og spændes op som det færdige sjal, ellers kan man ikke se, om mønstret er rigtigt. Sjalet strikkes fra midten af langsiden. Slå 7 m op, strik alle  m ret. Herefter strikkes efter diagram A. Diagrammet viser kun det halve af sjalet. Den drejede ret-m er midten af sjalet, og derfra strikkes den anden side, spejlvendt. Fra 7. p skal du huske at spejlvende de skrå sammenstrikninger. Det kan hjælpe at tænke på sammenstrikningerne som skrå, enten ind mod midten eller ud mod kanten. Man kan også prøve at tegne maskerne i starten. Der er 3 m i hver side, der strikkes i retstrik, det fremgår også af diagrammet. Dette forhindrer kanten i at rulle.

Diagrammet læses nedefra fra højre mod venstre, altså som man strikker. Husk, at den drejede ret er midten, og fortsæt spejlvendt pinden ud. Fortsæt efter diagrammet, strik til og med 20. p. Derefter gentages 13.-20. p i alt 14 gange (= 269 m på p), idet den indrammede rapport gentages 1 gang mere pr. gang. Strik derefter 5 p ret. Luk ikke af.

Hvis sjalet skal være større eller mindre end det viste, skal du blot gentage rapporten flere eller færre gange end angivet. Hver gang mønstret gentages, forøges m-antallet med 16 m i alt på pinden.

For at få blondekanten til at passe skal m-antallet være deleligt med 6+5. De 5 ekstra m er 3 m til en ekstra spids i midten + 1 m i hver side til start og slut. På de 5 ret-p, der afslutter sjalet, kan m-antallet reguleres, så det passer.



Blondekant: Kanten strikkes efter Diagram B, og strikkes sammen med de åbne masker på pinden. Slå 7 m op i forlængelse af sjalets masker. Strik 6 ret tilbage, strik den sidste af de nyopslåede m sammen med den første m fra sjalets kant. Følg herefter diagrammet, strik 22 spidser på den første skrå side af sjalet. Så strikkes en ekstra spids således: Strik 2. p i mønstret, indtil der er 1 m tilbage, vend, strik mønster. Strik 4. p efter diagrammet, 6. p vendes som 2. p, 8. p strikkes normalt, 10. p
vendes og 12. p strikkes normalt. Således tages sjalets m kun med på hver anden vending, og spidsen er lavet. Fortsæt med den anden side, 22 spidser, og luk maskerne af, når enden er nået. Hæft ender.

Efterbehandling: Sjalet vaskes forsigtigt i hånden, brug en mild shampoo. Skyl og tryk vandet ud. Centrifuger i et hovedpudebetræk. Spænd sjalet op på en plade med knappenåle hele vejen rundt i kanten. Sjalet skal strammes lige netop så meget, at mønstret åbnes. Lad sjalet blive siddende på pladen, til det er tørt.

Annonce

 

Se diagrammet til trekantet sjal med kvadratisk rudemønster her


Fakta om moskusgarn
Arnicas garn er et eksklusivt produkt, der stammer fra grønlandske moskusokser. Moskusokserne lever vildt på Grønland, blandt andet i Manniitsoq og Sissimiut Kommuner. Bestanden trives godt, så dyrene må jages i sæsonen, og garnet stammer fra de nedlagte dyr. De vilde okser skal kunne trives i ned til minus 50 grader C. De kan holde varmen takket være den dunagtige moskusuld, der sidder under den lange, glatte overuld, som når næsten ned til jorden. Den fine dunagtige uld kaldes qiviut (udtales kriviut). Moskusuld er 8 gange varmere end uld, og meget let. Det kradser ikke, og filter ikke. Det kan håndvaskes i mild sæbe, og holder sig i mange år. Læs mere på www.arnika.dk

Hendes Verden nr. 26/2007

► SE OGSÅ: Strik selv: Smukt aflangt sjal med hulmønster
► SE OGSÅ: Strik selv: Smart multifunktionssjal
► SE OGSÅ: Smukt sjal i striber

Tekst: Arnica
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 11-04-2016

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Hendes Verden i denne uge

Mangler du hjælp til en opskrift?

Da Hendesverden.dk er en ekstra, gratis service, som ugebladet Hendes Verden yder på nettet, kan vi ikke påtage os at yde hjælp og vejledning vedrørende opskrifter, der ligger på her på sitet.

Men alle er velkomne til at lægge spørgsmål ud i debatten og evt. få hjælp og vejledning fra nogle af de mange dygtige brugere af Mit håndarbejde. Klik her for at gå til Mit håndarbejde