Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce
Unisextrøje str. 2-8 år

Strik selv: Stribet barnebluse

Strik
Trøjen er let at strikke og er stor set uden sammensyninger. Husk, at du kan skifte farverne ud, så de passer til dit barn.

**

Stribet barnebluse

Str.: 2 år/92 cl (4 år/104 cl) 6 år/116 cl (8 år/128 cl).
Overvidde: 66 (71) 77 (80) cm.
Længde til ærmegabet: 20 (22) 25 (28) cm.
Garn: Arwetta Classic. Der går i alt 200 (250) 300 (350) g til at strikke den stribede barnetrøje – hvoraf mindst 50 g skal være i kant-farven.

Til den viste model er der brugt flg. farver: 1 (1) 1 (2) ngl Tåget lagune (fv nr. 266) samt 1 ngl i hver flg. farver:

Lindegrøn (fv nr. 243),

Sennep (fv nr. 135),

Råhvid (fv nr. 101),

Orange (fv nr. 198),

Bordeaux (fv nr. 245),

Rød (fv nr. 139) og

Rødkløver (fv nr. 236) fra Filcolana.


Kvalitet: 80 % uld/20 % nylon. 50 g = 210 meter.
Pinde: Rundp nr. 3 (60 eller 80 cm).
Strikkefasthed: 27 m og 50 p i retstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 5 (5) 6 (6) små knapper i forskellige farver, diameter 18 mm.
Kantmasker: 2 m lænkekant langs knapkant og knaphulskant: De to yderste m strikkes 2 r på alle p fra r-siden af arb.
På alle p fra vr-siden af arb tages de to yderste m vr løse af med garnet foran m – bemærk, at garnet sidder i 3. m, når der vendes for at strikke tilbage!
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Overtrækningsindtagning (= 1 o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.
Knaphul: 2 m lænkekant, 2 r sm, sl o, sl o, 1 o-indt, strik p hen. De 2 omslag strikkes som 1 dr r og 1 r på flg. p.
 

Annonce

Hestetømmeaflukning: Strik 2 r, *sæt begge m tilbage på venstre p, og strik 1 r, 1 o-indt*, gent fra * til *, til der er 2 af halskantens m tilbage på p: 2 dr r sm.
Bryd garnet.
 

Strikkeopslagning: *Strik 1 r uden at tage m af venstre p. Sæt den nye maske drejet tilbage på venstre p*, gent fra * til *, til der er det ønskede antal m på p.

 

 

Slå 170 (186) 202 (210) m op på rundp nr. 3 med Bordeaux, og strik retriller i striber frem og tilbage på rundp (se Farver på striberne, Riller i striberne og Bemærk). Sæt en markør ud for ”sidesømmene” sådan: Strik 40 (44) 48 (50) m (= forstykke), sæt markør (= ”sidesøm”), strik 90 (98) 106 (110) m (= ryg), sæt markør (= ”sidesøm”), og strik de sidste 40 (44) 48 (50) m (= forstykke). Strik videre lige op, til arb måler 20 (22) 25 (28) cm. Luk af til ærmegab for 10 m i hver side, dvs. 5 m før markøren og 5 m efter markøren ved begge sidesømme (= 150 (166) 182(190) m på p). Lad arb hvile, og strik ærmerne.


Ærmer: Slå med 44 (46) 48 (50) m op med Bordeaux på p nr. 3, og strik retstrik i striber frem og tilbage på rundp – bemærk, at der begyndes senere i Riller i striberne end på kroppen (dvs. ved pkt. 5). Strik 9 p lige op, og tag derefter 1 m ud i hver side af ærmet på hver 8. p i alt 14 (16) 18 (20) gange (= 72 (78) 84 (90) m på p). Strik lige op, til ærmet måler 24 (27) 30 (33) cm. Slut af med samme fv som på kroppen, uanset om antallet af retriller i farven passer. Luk 5 m af i begyndelsen af de næste 2 p til ærmegab (= 62 (68) 74 (80) m på p), og sæt ærmet ind i det ene ærmegab på blusen. Strik det andet ærme på samme måde, sæt det ind i det andet ærmegab, og sæt derefter en markør ved hvert sted, hvor ærmernes m møder hhv. ryg og forstykke (= i alt 274 (302) 330 (350) m på p).


Raglan: Strik nu frem og tilbage over alle m med raglan-indt ved hver markør sådan: *Strik hen til 3 m før markøren: 2 r sm, 2 r, 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning)*, gent fra * til * yderligere 3 gange, strik p hen (= indt af i alt 8 m på p). Gent disse indt på hver 2. p, til der er taget ind i alt 16 (18) 20 (22) gange. Sæt nu en markør midt på hvert ærme. Fortsæt raglan-indt, og luk samtidig af til halsudskæring i begge sider på hver 2. p for 5, 3, 2 (5, 3, 2) 6, 3, 2 (6, 3, 2) m. Luk derefter 1 m af i begyndelsen af hver p, til alle m på forstykket er lukket af – sørg for at slutte med en p fra vr-siden af arb. *Luk derefter halvdelen af ærmets m af på én gang (dvs. luk af hen til markøren midt på ærmet), strik p hen*. Gent fra * til * på den flg. p. Luk derefter de resterende m på ærmerne og ryggen af på én gang. Bemærk, at for at få en ”blødere” overgang mellem aflukningerne tages 1. m r løs af ved hver aflukning/vending.

 

 

Venstre forstykkes kant (knapkant): Strik fra r-siden af arb med rundp nr. 3 og Tåget Lagune 1 m op for hver retrille (hver 2 p) langs trøjens venstre forkant. Vend, og strik 1 p r tilbage. Bryd garnet, og start nedefra. Slå 7 nye m op med strikkeopslagning (se Strikkeopslagning) forneden til knapkant, og strik retriller med 2 m lænkekant, idet knapkanten samtidig strikkes fast langs forstykket sådan (fra vr-siden af arb): Strik, til der er 1 m tilbage i knapkanten, 1 r løs af (= den sidste m i knapkanten), 1 r (= den første af de opstrikkede m langs forstykket), træk den løst aftagne m over (= sammenstrikning af 2 m – 1 m fra hhv. knapkanten og forstykket). Vend, og strik r tilbage (fra r-siden af arb). Gent disse 2 p, til alle de opstrikkede m langs forstykket er strikket sammen med forkantens m. Slut med en p fra vr-siden af arb. Sæt de 7 m på en maskeholder. Marker nu placeringen af i alt 4 (4) 5 (5) knapper i knapkanten. Den sidste/ øverste knap skal efterfølgende placeres i halskanten 2-3 riller oppe over den netop strikkede kant. Tæl nu ”riller i retstrikningen” mellem markeringerne, så afstanden mellem dem bliver ens.


Højre forstykkes kant (knaphulskant): Strik fra r-siden af arb m op langs kanten som på venstre forstykke, men beg nedefra. Vend, og strik 1 p r tilbage. Slå 7 m op med strikkeopslagning forneden på forstykket til knaphulskanten, og strik knaphulskanten fast sådan fra r-siden af arb: 6 r, 1 r løs af (= den sidste m fra knaphulskanten), 1 r (= den første af de opstrikkede m langs forkanten), træk den løst aftagne m over. Vend, og strik r tilbage med lænkekant over de yderste 2 m. Gent disse 2 p, idet der strikkes 4 (4) 5 (5) knaphuller ud for markeringerne på det andet forstykkes knapkant. Slut med en p fra vr-siden af arb. Bryd IKKE garnet, men fortsæt med halskanten.

 

Halskant: Strik nu de 7 m fra højre forstykke, strik 1 m op for hver af de aflukkede m i halsudskæringen, og strik de 7 m fra venstre forkant. Vend arb, og strik r med lænkekant over de yderste 2 m i hver side. Tag samtidig 6 m ind jævnt fordelt over hver 4. p for at mindske kanten opefter, så den ikke bliver for vid, og strik det sidste knaphul efter 4-6 p r (som det passer med afstanden!). Når der er strikket i alt 8 (8) 10 (10) p r, lukkes m af med en hestetømmeaflukning med de 2 yderste m fra højre forstykke (se Hestetømmeaflukning).


Montering: Hæft alle ender. Sy ærmesømmene. Sy hullerne under ærmerne sammen. Damp arb let, eller vask trøjen, og lad den tørre liggende. Sy knapper i ud for knaphullerne.

 

BEMÆRK: Der er 14 farver i ”Farver på striberne”-rapporten, som gentages, og kun 10 striber i ”Riller i striberne”-rapporten, som gentages. Pga. de forskellige antal enheder i de to rapporter vil gentagelsen af dem samtidig medføre, at de
brede striber (med flere riller) forskydes i forhold til farverne og dermed strikkes i en ny farve for hver gentagelse.

 

Farver på striberne (14 farver i rapporten):
1: Bordeaux (fv nr. 245).

2: Tåget Lagune (fv nr. 266).

3: Lindegrøn (fv nr. 243).

4: Sennep (fv nr. 135).

5: Råhvid (fv nr. 101).

6: Orange (fv nr. 198).

7: Rød (fv nr. 139).

8: Bordeaux (fv nr. 245).

9: Tåget Lagune (fv nr. 266).

10: Lindegrøn (fv nr. 243).
11: Sennep (fv nr. 135).

12: Råhvid (fv nr. 101).

13: Orange (fv nr. 198).

14: Rødkløver (fv nr. 139).

Gent 1.-14. farve.

 

Riller i striberne (10 striber med forskellig rillebredde i rapporten):
1: 1 rille (= 2 p). Beg her, når der strikkes ryg/forstykker.

2: 3 riller (= 6 p).

3: 1 rille (= 2 p).

4: 1 rille (= 2 p).

5: 1 rille (=2 p). Beg her,når der strikkes ærme.

6: 2 riller (= 4 p).

7: 1 rille (= 2 p).

8: 1 rille (= 2 p).

9: 1 rille (= 2 p).

10: 1 rille (= 2 p).

Gent 1.-10. stribe.

 

Garnet fås i ikke mindre end 79 forskellige farver, filcolana.dk.

 

Hendes Verden nr. 43/2014

 

► SE OGSÅ: Strik en fin barnebluse med hulmønster

► SE OGSÅ: Strik selv: Barnebluse med frøer og frødukke

► SE OGSÅ: Strik en fin Rasmus Klump sweater til de mindste

Tekst: Hanne Pjedsted for Filcolana
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 20-10-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hendes Verden som julegave

Hendes Verden som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hendes Verden som julegave

Hendes Verden i denne uge

Ugens spørgsmål

Hvilken gave ville du helst have med, hvis du skulle tegne et abonnement på Hendes Verden?





Skønt bagværk