Annoncer

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annoncer
Annoncer


Annoncer

Nissetøj til Build-a-Bear

Strik
Bamsen skal da også mærke, at det er jul! Strik en klassisk nissedragt, så vil børnene elske at lege med den, og bamse kan i hele juleperioden stå fremme til pynt.
**
NISSETØJ TIL BUILD-A-BEAR
Str.:
Build-a-Bear, ca. 45-55 cm.
Garn: Bambini, 2 ngl rød (fv 2316) og 1 ngl råhvid (fv 130) fra Wilfert’s til bluse og hue. Til bukser: Karisma, 2 ngl grå (fv 21) fra Garnstudio.
Kvalitet: Bambini: 100 % uld. 50 g = 140 meter. Karisma: 100 % uld. 50 g = 100 meter.
Pinde: Nr. 3½ og 4.
Strikkefasthed: Bambini: 24 m på p nr. 3½ i glatstrik = 10 cm. Karisma: 21 m på p nr. 4 i glatstrik = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 3 stk. pynteknapper og 1 knap til at lukke blusen bagtil. Ca. 65 cm sort velourbånd til bælte. Bukseelastik.


Bluse: Til ryggen slås 50 m op på p nr. 3½ med dobbelt garn i råhvid. Bryd den ene tråd, og strik resten af arbejdet færdigt i enkelt tråd. Strik 5 p r = 3 retriller. Skift til rød og glatstrik. Når arb måler 13 cm, deles det på midten til slids, og hver del strikkes færdigt for sig. Bemærk: Strik de inderste 3 m ved slidsen r. Når arb måler 18 cm, lukkes alle m lige af.
Forstykke: Slå op, og strik som ryggen. Når arb måler 13 cm, lukkes for de midterste 12 m til hals, og hver del strikkes færdigt for sig. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 2 m, 1 m. Strik lige op, til arbejdet måler som ryggen, og luk alle m lige af.

Ærme: Slå 40 m op, og strik som ryggen. Når arb måler 7 cm, lukkes alle m lige af.

Montering: Sy skuldrene sammen. Med råhvid samles m op langs halskanten. Strik 4 p r, og luk af i r fra vr-siden. Sy ærmerne til, og sy ærme- og sidesømme. Damp arb. Sy en trense øverst ved halskanten i den ene side af slidsen, og sy en knap fast på den anden side. Sy de 3 pynteknapper fast midtfor som en slids. Sy 1 trense i hver sidesøm ca. 1 cm under ærmerne. Træk velourbånd igennem, og bind fortil som bælte.

Hue: Da Build-a-Bear-bamsernes hoved og ører er meget forskellige, må der prøves på bamsen ved huller til ørerne.
Slå 96 m op på p nr. 3½ med dobbelt garn i råhvid, og strik kant som på ryggen. Skift til rød og glatstrik. Efter 8 p lukkes af til huller til ørerne således: Strik 20 m, luk de næste 12 m, strik 32 m, luk de næste 12 m, og strik 20 m. På næste p slås nu nye m op over de aflukkede. Strik 4 p lige op. Tag på næste p ind således: * 4 r, 2 r sm *, gentag fra * til * hele p ud = 80 m. Strik lige op over disse, til arb måler 18 cm. På næste p tages ind således: * 3 r, 2 r sm *, gentag fra * til * hele p ud = 64 m. Gentag denne indt på hver 4. p endnu 2 gange og med 1 r mindre mellem indt for hver gang = 32 m. Strik 3 p lige op. Strik m sm 2 og 2 = 16 m. Bryd garnet, og træk tråden gennem de resterende m.

Montering: Sy huen sammen midtbag. Træk hullet sammen, og sy til. Lav en pompon af råhvidt og lidt rødt garn, og sy fast i toppen. Træk evt. en tynd elastik rundt i huens nederste kant.

Bukser: 1 bukseben: Slå 42 m op med grå på p nr. 3½. Strik 3 p r. Skift til p nr. 4 og glatstrik. Tag på 1. p ud jævnt fordelt til 50 m. Når arb måler 2 cm, tages 1 m ud i hver side. Gentag udt efter 4 p = 54 m. Herefter strikkes “lappen” ifølge diagram ind på højre bukseben således: 12 r, lappens vrangmasker, 39 r. På venstre bukseben strikkes således: 39 r, lappens vrangmasker, 12 r. Når lappen er strikket færdig, strikkes lige op, til arb måler 9 cm. Når begge bukseben er færdige, samles de på én p således: Slå 3 m op, strik det ene bukseben, slå 4 m op, strik det andet bukseben, slå 3 m op = 118 m. Strik 8 p lige op. På næste p tages ind således: 1 r, 2 r dr sm, strik ind til de sidste 2 m før arbejdets 4 midterste, 2 r sm, 4 r, 2 r dr sm, strik, til der er 3 m tilbage på p, 2 r sm, 1 r. Gentag denne indt på hver 4. p 5 gange i alt = 98 m. Strik 2 p lige op. Strik linning således: 2 p r, 2 p glat, 2 p r, 3 p glat. Luk af i vr.

Montering: Sy buksen sammen midtbag, men lad et hul på ca. 4 cm stå til halen lige under linningen. Sy buksens indersømme sammen. Buk linningen ned, og sy til, men lad et lille hul stå til at trække elastikken igennem. Sy herefter hullet til.

Se diagrammet til nissetøjet her





Tekst: Stine Johansen
Foto: Jacqueline Fluri
Publiceret: 29-11-2010

Kommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 
Så meld dig ind, og få mulighed for...
 
  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Hendes Verden i denne uge

Mangler du hjælp til en opskrift?

Da Hendesverden.dk er en ekstra, gratis service, som ugebladet Hendes Verden yder på nettet, kan vi ikke påtage os at yde hjælp og vejledning vedrørende opskrifter, der ligger på her på sitet.

Men alle er velkomne til, at lægge spørgsmål ud i debatten og evt. få hjælp og vejledning fra nogle af de mange dygtige brugere af Mit håndarbejde. Klik her for at gå til Mit håndarbejde

Seneste i Mit håndarbejde

Drager 21 maj 2012 23:56 Lone Hansen
Tæppe ... 21 maj 2012 21:09 UnikHomeMade
Tæppe ... 21 maj 2012 21:07 UnikHomeMade
"Nessie" tørklæde 21 maj 2012 09:40 BeritAF
Dukkehus ting 21 maj 2012 09:38 Lene Larsen
Dukkehus ting 21 maj 2012 09:33 Lene Larsen