Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Sommerpatchwork: Smukt net med vindmøller

Patchwork
At folde stoffet som origami er en sjov og anderledes måde at lave patchwork på.

Færdigt mål: Ca. 46 x 49 cm.
Materialer: 55 x 125 cm kraftigt lyseblåt stof til net • 40 x 110 cm stribet stof til møller • 20 x 110 cm lyseblåt stof med prikker til bund • 20 x 110 cm lyseblåt stof med blomster til bund • 20 x 110 cm ternet stof til kanter.

Mølleblok: Klip 4 stk. lyseblå firkanter med prikker a 8 x 8 cm samt 4 stk. stribet a 8 x 8 cm. Fold hver af de 4 stribede firkanter diagonalt til trekanter (striberne skal vende samme vej), og pres dem. Læg hver trekant oven på en lyseblå firkant, således at hjørnerne passer sammen. Fold en af trekantens yderste spidser hen til hjørnet, sæt nål i, og sy fast langs kanterne ½ cm inde. Sy firkanterne med “vingerne” sammen 2 og 2 (med 1 cm til sømrum), idet de drejes, så hjørnerne med den overfoldede spids mødes i midten. Sy de 2 x 2 dele sammen, pres, og skær blokken ren (den skal måle ca. 14 x 14 cm). Sy i alt 8 blokke med møller, 4 med prikket bund og 4 med blomstret bund. Disse sys skiftevis sammen til 2 strimler med 4 i hver.

Net: Klip nu 2 stk. stof a 50 x 55 cm til nettet. I det ternede stof klippes 4 strimler a 5 x 55 cm og 1 strimmel på 7 x 55 cm. Hæft en stolpe med møller ned langs midten på både for- og bagstykke, så sidste mølleblok forneden slutter 2 cm oven over bundens kant. Pres de smalle ternede bånd til 2½ cm, hæft, og sy disse fast 1 cm inde på blokkene, således at trevlekanterne følges ad, og folden ligger tættest på møllen. Vip folden ud over trevlekanterne, pres, og sy denne fast yderst. Gentag i modsatte side og på det andet stykke. Læg for- og bagstykke vrang mod vrang, og sy de 3 sider sammen 1 cm inde. Klip sømrummet ned til ½ cm, og zigzag. Vend posen, så vrangsiden vender ud. Pres sømmene, og sy nu igen med 1 cm til sømrum de 3 sider sam-men. Sy spidsen på hjørnerne sammen, efter samme princip: Klip tværs over hjørnerne 4 cm fra spidsen, sy trevlekanten sammen, mens posen ligger med retsiden ud, og dernæst når vrangsiden vender ud, således at alle trevler bliver gemt.

Hanke: Klip 2 hanke på hver 7 x 40 cm. Fold hankene, så de er 3½ cm brede med bagsiden ud, og sy 1 cm inde. Vend retsiden ud, pres sømmen, og klip dem, så de måler 38 cm. Klip posen til foroven, så der kun er 1 cm til sømrum, og zigzag kanten. Hæft hankene fast på indersiden, så de flugter overkanten, og der er ca. 18 cm mellem enderne. Pres den ternede strimmel til 3½ cm, og hæft den fast fra indersiden, så trevlekanterne følges ad, sy den fast med 1 cm til sømrum, og vip folden om på retsiden, hvor den stikkes fast. Fold hankene op, og sy i øverste kant gennem alle lag de 4 steder, hvor hankene er gjort fast.

Annonce

 

Hendes Verden nr. 26/2010

 

Tekst: Ruth Møller
Publiceret: 21-06-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Hendes Verden i denne uge

Mangler du hjælp til en opskrift?

Da Hendesverden.dk er en ekstra, gratis service, som ugebladet Hendes Verden yder på nettet, kan vi ikke påtage os at yde hjælp og vejledning vedrørende opskrifter, der ligger på her på sitet.

Men alle er velkomne til at lægge spørgsmål ud i debatten og evt. få hjælp og vejledning fra nogle af de mange dygtige brugere af Mit håndarbejde. Klik her for at gå til Mit håndarbejde