Annoncer

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annoncer
Annoncer


Annoncer

5 lækre lagkager - når noget skal fejres!

En lækkre lagkage skal indeholde nogle af følgende lækkerier; flødeskum, creme, markroner, chokolade, frugt og syltetøj. Server en lækker lagkage næste gang du skal holde fødselsdag eller har inviteret til kaffebord.

Appelsinlagkage med makroner

BagværkSøde sager og drikke
8 personer
3 æg
125 g sukker
2 spsk. mælk
½ tsk. hjortetakssalt
75 g hvedemel
50 g kartoffelmel
Fyld:
3 blade husblas
1½ dl appelsinsaft
2 stk. (1 bæger) pasteuriserede æggeblommer
3 spsk. sukker
2 tsk. reven appelsinskal
3 dl piskefløde
14-15 små makroner
3 spsk. Grand Marnier
Pynt:
2 dl piskefløde, mandarinfileter og sølvkagekugler
Sådan gør du:
1. Pisk æggene skummende. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, og pisk, til det er skummende. Tilsæt mælk, hjortetakssalt og de to slags mel. Kom dejen i en smurt springform 22 cm i diameter, og bag kagen ca. 40-45 min. ved 175 gr.
2. Afkøl kagen, og del den i to bunde.
3. Udblød husblassen i koldt vand 10 min. Tag husblasbladene op af vandet, og kom dem i en skål, der kan tåle varme. Smelt husblassen i mikroovn eller over vandbad. Rør appelsinsaften i.
4. Pisk æggeblommer og sukker sammen. Kom appelsinskal og husblasblandingen i, og rør det sammen. Dæk det til, og stil det i køleskabet i to timer. Pisk fløden til blødt skum, og vend det i appelsinblandingen.
5. Knus makronerne i en skål, og dryp med Grand Marnier. Fordel makronerne på en lagkagebund. Fordel halvdelen af appelsincremen over. Læg den anden bund over, og stænk med Grand Marnier. Fordel resten af skummet over kagens top og sider. Pynt med mandarinbåde og sølvkagekugler.
Velbekomme!

Mango-chokoladekage

BagværkSøde sager og drikke
I fyldet er brugt tern af mango, men lad kagen følge sæsonen med andre bær og frugter.
1 stk.
3 mørke bunde (grundopskrift eller købte)
Chokoladecreme:
4 dl piskefløde
100 g mørk chokolade
Fløden koges op, hældes over chokoladen, røres jævn og køles helt af. Piskes til creme med håndmikseren.
Marcipancreme:
150 g marcipan
2 spsk. portvin
ca. 100 g flormelis
2 dl piskefløde
Marcipanen rives groft og røres jævn med portvin og flormelis. Fløden piskes til skum, og de to masser blandes.
Fyld:
ca. 200 g tern af optøet/frisk
mango eller anden egnet frugt
Pynt:
1/2 portion chokoladecreme
kakao
chokoladeruller (se tips)
Sådan gør du:
1. Kagen samles nemmest i en springform, der passer til størrelsen på bundene, som regel ca. 22 cm. Lav de to cremer, det kan gøres dagen før, hvis du gerne vil fordele arbejdet. Læg den første bund i springformen, og dæk med chokoladecremen.
2. Drys frugtstykkerne ud over cremen, og tryk dette lag jævnt.
3. Læg den anden bund i formen og hæld marcipancremen i formen. Dæk med den sidste bund, og stil kagen koldt fra dag til dag.
4. Kagen løsnes fra formen med en kniv og drysses med kakao. Pynt evt. med chokoladeruller som på billedet.
Tips!
Chokoladeruller Læg et marmorskærebræt eller lign. i køleskabet, og lad det blive gennemkoldt. Smelt 50 g mørk chokolade i vandbad, hæld så 2-3 teskefulde ud på det kolde bræt og smør chokoladen ud med en spartel. Vent, til chokoladen bliver mat, og brug så spartlen til at skrabe rullerne med. Knækker chokoladen, er den blevet for kold, og hænger den i, er den stadig for varm. Prøv dig lidt frem, man får hurtigt taget på det. Rullerne kan sagtens laves i god tid og gemmes i en tæt plastboks.
Velbekomme!

Til den udkårne

BagværkSøde sager og drikke
Til fødselsdagskagen for den udkårne er den søde hjertekage en oplagt ide.
1 stk.
3 bunde, skåret til som hjerter
ca. 2 dl hindbærsyltetøj
evt. lidt cognac
creme af 2-2 1/2 dl mælk plus pulver eller tilsvarende hjemmelavet
2 1/2 dl piskefløde
Pynt:
ca. 200 g marcipan
flormelis
Kant:
flødeskum af ca. 2 1/2 dl Piskefløde
Sådan gør du:
1. To af bundene dryppes evt. med lidt cognac og smøres med hindbærsyltetøj. Creme og flødeskum røres sammen og fyldes i en frostpose. Bind en knude, så cremen bliver i posen og klip 2 cm hjørne af.
2. Læg den første bund på fadet (se tips/grundopskrifter) på bagepapir. Fordel cremen på bunden ved hjælp af sprøjteposen, og læg næste bund på plads. Fyld mere creme på, og dæk med den sidste bund. Tryk kagen let til. Brug resten af cremen til at jævne kanten med ved hjælp af en palet. Stil kagen koldt.
3. Ælt marcipanen sammen, sigt lidt flormelis på bordet, og rul den forsigtigt ud. Drys med mere flormelis, hvis det er nødvendigt. Skær marcipanen ud i samme form som kagen og læg den på som låg.
4. Vil du lave roser eller anden pynt, tager du den marcipan, der blev til overs (ca. 50 g) og ælter med 1/2 -1 tsk. past. æggehvide. Derefter ælter du så meget flormelis ind i massen, at konsistensen bliver som den oprindelige. Nu er massen langt mere plastisk, og den kan farves og formes efter smag. Skal det ikke være roser, kan det f.eks. være små hjerter, der stikkes ud med en kageudstikker og drysses på.
Tips!
Flødeskum Skal det nu være en kunst? Nej, ikke hvis man kan, men det kan også gå galt. Det er vigtigt, at fløden er køleskabskold, og i varme perioder er det klogt at sætte røreskålen i køleskabet, så den også er rigtig kold. Når du mener, at flødeskummet er færdigt, bruger du en dejskraber til at røre det igennem med. Tit er det mere flydende i bunden af skålen. Overpisket fløde mister blankheden og virker lidt grynet. Man kan være heldig at redde det ved at tilsætte lidt mere fløde eller bare lidt mælk og røre det meget forsigtigt.
Velbekomme!

Børnelagkage

BagværkSøde sager og drikke
Lagkager kan også være firkantede, og tager man fødselaren med på råd, når det kommer til pynten, er succesen hjemme.
9 portionsstykker
3 bunde
sukkerlage af: 3/4 dl vand, 3/4 dl
sukker og et lille stykke gul
appelsinskal
5 dl piskefløde
100 g mørk farin
1 spsk. kakao
Glasur:
150 g flormelis, sigtet en anelse kogende vand, farve og slik til pynt
Sådan gør du:
1. Vand, sukker og appelsinskal koges op og køles noget af. Lagkagebundene lægges oven på hinanden og skæres til en firkant. Lagen dryppes over de tre bunde på den porøse side.
2. Fløden piskes med farin og sigtet kakao. Kagen lægges sammen med cremen, lidt af den smøres på kanterne som pynt.
3. Sigtet flormelis røres til en tyktflydende glasur, der farves med nogle dråber levnedsmiddelfarve. Overfladen af kagen børstes fri for krummer, og glasuren bredes forsigtigt ud over kagen med en fugtet kniv.
4. Inden serveringen skæres kagen forsigtigt i firkanter, der passer i størrelsen til børnenes appetit, og de pyntes med slik efter børnenes smag.
Velbekomme!

Marengslagkage med bær og chantillycreme

BagværkSøde sager og drikke
2 kager/10-12 personer
6 æggehvider
275 g sukker
Desuden:
½ liter piskefløde
2 spsk. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
500 g blåbær og hindbær
Pynt:
frisk mynte
Sådan gør du:
1. Pisk æggehviderne stive. Pisk lidt sukker i ad gangen. Tegn otte cirkler med en diameter på 12 cm på et stykke bagepapir.
2. Smør papiret med smør. Fordel dejen herpå. Bag bundene ved 125 gr. i 1 time på midterste ovnribbe. Du kan godt sætte to plader ind i ovnen samtidig og så bytte rundt på pladerne et par gange undervejs.
3. Pisk fløden til skum, og smag til med flormelis og vaniljesukker.
4. Fordel flødeskummet mellem kagebundene sammen med blåbær og hindbær.
5. Pynt med mynte og bær på toppen. Der skal blive to ens kager ud af det. vi har bagt otte bunde, men kun brugt de seks, det er, fordi der nemt knækker et par bunde, så det er godt, at have et par i reserve.
Velbekomme!