Annoncer

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annoncer
Annoncer


Annoncer

7 syndigt gode cheesecakes

En cheesecake er snarere en tærte end en kage, for den består af en sprød bund, der kan være bagt eller ubagt og et tæt fyld, hvis hovedbestanddel er en friskost, der blandes med f.eks. æg, smagsstoffer, fløde eller cremefraiche.

 

Vidste du.....
Der er det pudsige ved disse “ostekager”, at de ikke har meget med ost at gøre, og skal man finde en kagefamilie til dem, må det nærmeste være tærterne.

Solbærcheesecake

Søde sager og drikke
Køb en god, ren solbærsaft af den slags, der skal fortyndes med vand.
(1 stk.)
7 blade husblas
1 lagkagebund
1½ dl ufortyndet
solbærsaft
2 dl piskefløde
300 g hytteost
2 spsk. Creme de Cassis eller brandy
4 bl. husblas
2½ dl ufortyndet
solbærsaft
Sådan gør du:
1. Læg de 7 husblasblade i blød i rigeligt koldt vand i ca. 8 min. Læg en lagkagebund i en springform (22 cm), der er beklædt med bagepapir på bund og sider. Lun solbærsaften, til den er håndvarm, og tilsæt husblas, der er trykket fri for vand. Rør, til den er opløst.
2. Pisk fløden til skum, og rør den sammen med hytteost og (evt.) spiritus. Tilsæt solbærsaft med husblas, og hæld massen i springformen. Stil den koldt.
3. Til gelelaget øverst opløses 4 blade husblas i koldt vand i ca. 8 min. Varm solbærsaften op til fingervarme, opløs husblasen, og køl saften lidt af. Hæld den i formen, mens den stadig er flydende. Lad kagen stå nogle timer, gerne fra dag til dag, inden den tages ud af formen.
Velbekomme!

Cheesecake

Søde sager og drikke
(8 pers.)
10 knuste digestive kiks med mælkechokolade
3 spsk. smeltet smør
Dej:
100 g hvid chokolade
400 g flødeost
50 g cremefraiche 38 %
1¼ dl sukker
2 æg
1 æggeblomme
1 spsk. hvedemel
1½ tsk. vaniljeekstrakt
Topping:
150 g cremefraiche 38 %
1 dl piskefløde
2 spsk. flormelis
200 g blåbær
evt. 25 g høvlet hvid chokolade
Sådan gør du:
1. Miks kiks og smør sammen, gerne i en foodprocessor. For en springform 22 cm i diameter med bagepapir. Pres kikseblandingen ud i formens bund. Stil det i køleskabet.
2. Hak den hvide chokolade, og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Pisk flødeost, cremefraiche og sukker sammen. Tilsæt æg og æggeblomme et ad gangen, og pisk det sammen. Rør hvedemel, smeltet hvid chokolade og vaniljeekstrakt i. Kom dejen over kiksebunden, og bag kagen ved 175 gr. i ca. 50 min. på midterste ovnribbe.
3. Køl kagen af. Pisk cremefraiche og piskefløde sammen, og smag til med flormelis. Fordel det over kagen. Drys blåbær over. Drys evt. også høvlet hvid chokolade over.
Velbekomme!

Cheesecake - Tiramisu

Søde sager og drikke
(1 stk.)
Bund:
250 g knuste amaretti (italienske
mandelsmåkager) eller makroner
75 g smeltet smør
Fyld:
500 g mascarpone eller anden
flødeost
100 g flormelis
3 æg
1 tsk. vaniljesukker
3 spsk. rom
2 spsk. mel
175 g hakket mørk chokolade
2 tsk. pulverkaffe
3 spsk. kaffelikør (f.eks. Kahlua)
Sådan gør du:
1. Knus kagerne til rasp, og ibland smeltet smør. Bred massen ud i en 22 cm’s springform og 4 cm op ad kanten på formen. Stil formen på køl i mindst 40 min., eller til bunden er blevet fast.
2. Pisk mascarponecremen igennem. Tilsæt flormelis og æggeblommer, og pisk massen godt igennem.
3. Tag den ene halvdel af cremen fra, tilsæt vaniljesukker, rom og mel, og rør massen igennem.
4. Smelt forsigtigt chokoladen i mikroovn eller over vandbad, og rør den i den anden halvdel af ostemassen sammen med pulverkaffe og likør.
5. Pisk hviderne stive, og vend dem i chokolade mascarponeblandingen. Hæld de to slags fyld i formen på skift med en stor ske, og bag kagen ved 200 gr. i ca. 45 min. Lad den blive kold i den slukkede ovn med ovndøren på klem. Stil den afkølede kage i køleskabet natten over, og nyd den afkølet.
Velbekomme!

Citrus cheesecakes

Søde sager og drikke
(8 pers.)
80 g fedtfattige digestive kiks
2 spsk. olie
3 blade husblas
1 spsk. vand
½ dl citronsaft
½ dl limesaft eller appelsinsaft
150 g sukker
100 g light flødeost
1 dl cremefraiche 9 % eller græsk yoghurt
2 tsk. reven citronskal af en usprøjtet citron
3 pasteuriserede æggehvider (svarer til 2 af de små bægre)
Pynt:
reven skal af citron, lime eller appelsin, brug usprøjtet skal
Sådan gør du:
1. Miks kiksene sammen med olie i en foodprocessor. Dejen hænger ikke helt sammen, men det gør ikke noget. Fordel massen i små forme eller kopper. Her har vi brugt amerikanske muffinsforme som bl.a. kan købes i SuperBest. Stil formene i køleskabet.
2. Udblød husblassen i koldt vand 10 min. Kog citronsaft, limesaft og sukker sammen 5 min. Tag husblassen op, og knug den. Tag gryden fra varmen, og smelt husblassen heri. Afkøl denne blanding, til den er lunken.
3. Pisk flødeost og cremefraiche sammen. Pisk sukkerlagen i sammen med citronskal. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i. Fordel denne masse over kiksene. Lad det stivne i køleskab ca. 6 timer. Spis kagerne pyntet med reven citrusskal.
Velbekomme!

New Yorker cheesecake

Søde sager og drikke
(1 stk.)
Bund:
100 g smør
200 g fint knuste digestive kiks
75 g flormelis
Fyld:
165 g blødt smør
165 g flormelis
4 store æg, piskede
saft og revet skal af en usprøjtet citron
2 spsk. mel
1 tsk. vaniljesukker
400 g flødeost
Sådan gør du:
1. Smelt smørret, tilsæt knuste kiks og flormelis, og bland det hele godt. Tryk det ud i bunden og op ad kanten af en springform (ca. 20 cm). Bag bunden ved 190 gr. i ca. 8 min., og dæmp varmen til 165 gr.
2. Pisk smør og flormelis luftigt. Tilsæt æg, citron, mel og vaniljesukker, og pisk blandingen klumpfri. Tilsæt flødeost, og pisk igen, til alt er godt blandet. Fyld massen i formen, og bag kagen i 1 time ved 165 gr. Sluk ovnen, åbn døren på klem, og lad kagen køle af i ovnen. Sæt den på køl til næste dag. Kagen kan med fordel laves dagen før, den skal serveres.
Velbekomme!

Cheesecake med citron

Søde sager og drikke
Der er en god og ren citronsmag i denne, oprindeligt franske, udgave af cheesecake. Server den lun og friskbagt.
(1 stk.)
120 g smør
120 g mel
50 g sukker
2 usprøjtede citroner
150 g sukker
400 g flødeost, evt. halvt light og
halvt almindelig flødeost
50 g mel
2 æg
50 g mandler eller rosiner
flormelis og citronmelisse
Sådan gør du:
1. Smelt smørret, og bland det med 120g mel og 50 g sukker. Tryk dejen ud i en springform (22 cm), der er foret med bagepapir. Lad dejen gå 5 cm op ad siderne. Sæt formen på køl, og tænd ovnen på 175 gr.
2. Hak mandlerne. Riv skallen af citronerne. Pres også saften af dem og kog den ind til det halve. Opløs sukkeret i saften, og rør den med de to slags flødeost, mel, æg, mandler eller rosiner.
3. Hæld massen i formen, og bag kagen på nederste ribbe i ca. 1 time. Pynt evt. med flormelis og citronmelisse.
Velbekomme!

Små cheesecakes

Søde sager og drikke
Brug almindelige digestive kiks til bunden. Pres dem ud i 6-8 små ramakinforme. Tilsæt 2 tsk. reven appelsinskal af en usprøjtet appelsin til dejen. Hæld dejen over bundene. Bag dem i ca. 45 min. ved 175 gr. Afkøl dem, og pynt dem med samme creme som før, nu bruger du bare hindbær og reven appelsinskal til pynt.
(8 pers.)
10 knuste digestive kiks
3 spsk. smeltet smør
Dej:
100 g hvid chokolade
400 g flødeost
50 g cremefraiche 38 %
1¼ dl sukker
2 æg
1 æggeblomme
1 spsk. hvedemel
1½ tsk. vaniljeekstrakt
Topping:
150 g cremefraiche 38 %
1 dl piskefløde
2 spsk. flormelis
200 g blåbær
evt. 25 g høvlet hvid chokolade
Sådan gør du:
1. Miks kiks og smør sammen, gerne i en foodprocessor. For en springform 22 cm i diameter med bagepapir. Pres kikseblandingen ud i formens bund. Stil det i køleskabet.
2. Hak den hvide chokolade, og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Pisk flødeost, cremefraiche og sukker sammen. Tilsæt æg og æggeblomme et ad gangen, og pisk det sammen. Rør hvedemel, smeltet hvid chokolade og vaniljeekstrakt i. Kom dejen over kiksebunden, og bag kagen ved 175 gr. i ca. 50 min. på midterste ovnribbe.
3. Køl kagen af. Pisk cremefraiche og piskefløde sammen, og smag til med flormelis. Fordel det over kagen. Drys blåbær over. Drys evt. også høvlet hvid chokolade over.
Velbekomme!