Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Trist tur til Mallorca

Brevkassen - Mellem kvinder
Har du også prøvet at være tredje hjul på en ferie?

Spørgsmål?

Jeg er netop kommet hjem efter en noget mislykket ferie med min veninde, som jeg har kendt helt tilbage fra folkeskolen. Vi har fulgtes ad i tykt og tyndt og har altid været der for hinanden. Selvfølgelig har vi haft vores skænderier, men det har bare styrket vores venskab. Vi blev gift og fik børn nogenlunde samtidig. Og begge mistede vi vores ægtefæller for nogle år siden. Heldigvis bor vi tæt på hinanden, så igen har vi – som altid – været der for hinanden. Tidligere rejste vi en del sammen med vores familier, og da børnene blev store, tog vi fire af sted. Så vi besluttede, at nu ville vi to af sted. For første gang, siden vi blev alene. Men vi er åbenbart ikke så tætte, som jeg troede! En uge før afgang ringer min veninde og fortæller, at hun gennem et par måneder har set en mand, som hun er blevet meget glad for. Og om  det er o.k., at han tager med på turen! De har tjekket, at der er plads på hotellet. Og vi skulle da stadig dele værelse og ud på vores ture og og og… Jeg blev rystet, rasende og meget ked af det. Nej, det var overhovedet ikke o.k. Men det sagde jeg jo ikke. Turen blev, som jeg havde frygtet. Ikke at jeg ligefrem sad alene, men de to var jo meget optaget af hinanden, de sov også sammen, og jeg var tredje hjul på vognen. Jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke overholdt vores aftale og så senere tog på tur med sin ven. Selv siger hun, at så mange penge har hun jo heller ikke, og hun ville også meget gerne introducere ham. Men det kunne hun jo lige så godt have gjort herhjemme. Jeg føler mig utrolig svigtet, og vores venskab er på nulpunktet. Jeg har bare ikke lyst eller overskud til at se hende. Men jeg savner min livslange veninde helt forfærdeligt. Hvad gør jeg?

Det tredje hjul

 

Svar!

Jeg var ude for noget lignende, da jeg var 14 og skulle på charterrejse med en veninde, som fandt en ny kæreste, lige da vi skulle af sted og tog ham med. Hele verden ændrede sig i hendes forståelse, og jeg måtte da finde det vildt hyggeligt at sidde ved et bord alene på en restaurant og se på dem danse tæt
omslyngede hele aftenen, ikke? Jeg tænker, at din veninde trods alderen reagerer lige så vildt og ubetænksomt på at være blevet forelsket igen, som min veninde gjorde dengang. Og det skal man måske have lov til, når man er forelsket? Jeg synes det dybest set ikke, og jeg synes, hun burde have været voksen nok til at holde sit løfte til dig. Men jeg synes, forelskelsen er grund nok til, at du bør tilgive hende. Det vil være synd for jer begge andet.

Hilsen
Iben

Svar!

Du skal fortælle hende, hvordan du har det. At du er skuffet over hende, og at du savner hende. Og når du har gjort det, så må du også vende blikket indad, for hvorfor sagde du det ikke, som det var, da din veninde spurgte om din mening – og din billigelse – før ferien? Er det, fordi du er konfliktsky, er du ikke god nok til at mærke efter – og handle på – hvad du virkelig gerne vil? Eller er I måske ikke helt så gode venner, som du troede? Så læg kortene på bordet over for din veninde – det er sjældent, det giver bagslag at være ærlig. Og se det så ellers som en  mulighed for at lære dig selv bedre at kende, så du måske en anden gang faktisk får sagt det, du rent faktisk mener.
Maj


Svar!

Det var godt nok vildt ubetænksomt af din veninde, men jeg er  enig med Iben, tilgiv hende, men også med Maj: Fortæl din veninde, hvordan du har det – sig, du er glad på hendes vegne, men savner at have hende for dig selv af og til, og at du er ked af, at du ikke fik sagt fra på ”fællesferien” – det er jo også dit ansvar.

Pøj pøj
Pernille


Publiceret: 26-08-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge