Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Skal vi hænge svigermors maleri op?

Brevkassen - Mellem kvinder
Svigerdatteren vil ikke have svigermors maleri op at hænge, men hvad skal hun gøre?

Spørgsmål?

Min svigermor blev alene for to år siden. Det var naturligvis en stor sorg efter 38 års ægteskab, men hun har taget det beundringsværdigt. Klager aldrig, finder på måder at beskæftige sig selv, så set i det store perspektiv, er mit problem ikke særlig stort – og så alligevel. Min svigermor har kastet sig over at male. Hun har været på højskole, tager aftenskolekurser og synes nu selv, hun er blevet rigtig god. Så nu er hun begyndt at forære sine billeder væk bl.a. til mig. Når hun giver mig et billede, følger der altid en forklaring med om alle hendes tanker bag billedet, og hvorfor hun synes, jeg skal have det, og hvor hun har tænkt sig, det skal hænge. Man kan virkelig høre, hun har lagt sin sjæl i, og at hun vil mig det bedste. Problemet er, at jeg synes, hendes billeder er grimme, amatøragtige og overhovedet ikke passer i vores hjem. Det første hang jeg op for ikke at støde hende, det andet fandt jeg på en søforklaring på, hvorfor bestemt skulle hænge i legeværelset, og nu står det tredje på gulvet og skriger til mig. Jeg vil ikke have det op at hænge, men hvad gør jeg?
Den kunstinteresserede svigerdatter

 

► LÆS OGSÅ: Min svigermor blandede sig i alt

 

Svar!

Sådan en kærlighedsgave er svær at afvise. Og når hun også har bestemt, hvor billedet skal hænge, kan I ikke bruge den model, jeg brugte, da børnene var små, nemlig at have en bestemt væg i køkkenet, hvor alle frembringelserne blev hængt op. Eller kan du? Nogle gange kan man få noget godt af en masse skævt, hvis man samler det, så måske kan du lave en svigermors væg et sted? Af billeder, der supplerer hinanden og fortjener at blive set i sammenhæng, som du måske kan forklare hende? Og sig så fra efter et passende antal med den simple begrundelse, at I ikke har plads til flere. Et vattet svar, jeg ved det godt, men jeg nænner ikke at såre din søde svigermor, og jeg føler samtidig med dig, der skal have rædsler op at hænge, så jeg leder desperat efter en løsning, der kan tilfredsstille begge.
Hilsen Iben

 

► LÆS OGSÅ: Kriminovelle: Til minde om min svigermor

 

Svar!

Altså, jeg ved faktisk ikke, om jeg selv ville kunne gennemføre det, jeg nu vil forslå, for som de fleste vil jeg ved gud også helst være sød overfor andre mennesker og da i hvert fald ikke gøre dem kede af det. Men jeg tænker, at uanset hvor fint og rørende det er, det din svigermor har gang i, så er du nødt til at sætte din fod ned. Det lyder på ingen måde som om, det stopper med de tre malerier, du allerede har modtaget, og det er jo ikke holdbart at skulle være omgivet af ting i sit eget hjem, som man finder decideret grimme, uanset de er givet i kærlighed. Og jeg synes faktisk også, det er en lille smule selvoptaget, at hun oven i købet vil bestemme, hvor i dit hjem hendes kunst skal præsenteres. Så jeg tænker, at når nu din svigermor har givet sig i kast med at udforske og udleve sin kunstnersjæl, så har hun måske også en mening om andres kunst og en forståelse for, at vi har forskellig smag, som du kan appellere til. Er det ikke muligt at anerkende tankerne bag hendes værker, endda – om du synes det eller ej – at give udtryk for, at hun er dygtig og udvikler sig voldsomt. Og at du bestemt føler en masse, når du betragter hendes billeder, men at dit øje også har brug for en ro, som hendes kunst ikke repræsenterer – eller hvordan det nu kan siges. Og at du derfor ikke kan aftage så mange malerier, men meget gerne vil følge med i hendes udvikling, se og forholde dig til hendes værker.
De bedste hilsner Tine

Publiceret: 10-01-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge