Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Mit barnebarn er for tyk!

Brevkassen - Mellem kvinder
En bekymret mormor har brug for hjælp. Hvad skal hun gøre?

Spørgsmål?

Jeg har tre dejlige børnebørn. Min søn har en pige og min datter to drenge. Det er den ældste af drengene, der er årsag til, at jeg nu forsøger mig med dette brev til jer. Han er tre et halvt, og han er alt for tyk. Han har altid været en stor dreng, som var rigtig glad for mad, og små børn kan jo sagtens være endda rigtig buttede, uden at der er tale om problematisk overvægt. Men den kategori tilhører han altså ikke længere. Da han skulle have nattøj på, sidst de var på besøg hos os, så jeg, hvordan hans mave ikke bare struttede, men decideret hang ud over bukselinningen. Han siger hele tiden, at han er sulten, og han kan sætte utrolige mængder mad til livs – og han får lov. Jeg forstår ikke, at min datter og svigersøn (begge normalvægtige, kloge og ellers observante mennesker) ikke kan se det. For det kan de ikke. De taler tit glædestrålende om, hvor glad han er for mad, og jeg har hørt min datter sige til sin bror, at de jo nok skal passe lidt på med for meget sødt til ham, men at han jo på ingen måde er tyk. Men det er han. Og hvordan får jeg det sagt? For livet som tyk dreng er ikke et nemt et, og jeg føler meget stærkt, at det er nu, der skal sættes ind.
Bekymret mormor

 

► LÆS OGSÅ: Er dit barn glad for mad?

Svar!

Ud fra det, du fortæller, er jeg helt enig i, at det er nu, der skal sættes ind. For kommer dit barnebarn først i skole og bliver stemplet som den tykke dreng, kan det jo hænge ved ham langt op i alderen. Selvom det er lettere sagt end gjort, synes jeg derfor, du skal sige det til din datter, som det er. Ring til hende, eller træk hende til side i et stille og roligt øjeblik, og fortæl hende helt ærligt og oprigtigt, at du er bekymret. Måske opfatter hun det som et angreb på hendes evner som mor, men du kan ikke gøre andet end at sige, hvordan du ser det. Og holde fast i og understrege, at du fortæller hende det af kærlighed til dit barnebarn. Sig, at det er utrolig svært for dig, men at du føler dig forpligtet til det. Så må du løbe risikoen for at få et møgfald … men selv hvis det sker, er jeg sikker på, at du alligevel vil have plantet et frø hos hende, der nok skal spire og få hende til at handle, hvis der er grund til det.
Bedste hilsner fra Maj

 

► LÆS OGSÅ: Kan baby blive for tyk?

 

Svar!

Ja, det er en rigtig svær situation.  Du har helt ret i, at livet som den tykke dreng er svært, og at jo tidligere man stopper tegn på overvægt, jo bedre. Det kan alle, garanteret også din datter, blive enige om. Måske ved hun egentlig også, at han er for tyk, jeg synes, den kommentar, du har overhørt, tyder på det. Den lyder lidt, som om hun prøver at overbevise sig selv om, at hendes søn ikke er for tyk. Det er jo heller ikke nemt at skulle nægte en tre et halvt-årig, der siger, han er sulten, mad. Og det kan være rigtig svært som forældre at se sit barn, som det virkelig ser ud (det er jo derfor, alle forældre synes, deres barn er smukt). Jeg synes, du må kunne finde en måde at tage en snak med din datter på som den engagerede mormor, der gerne vil hjælpe. Måske få emnet ind lidt ad bagvejen. Spørge, om han har det svært med at være blevet storebror, siden han er blevet lidt buttet? Spørge, om din datter og svigersøn er pressede med to børn under fire år? Spørge, om du kan hjælpe med noget? Det kan godt være, din datter reagerer på dine spørgsmål, og så må du måske trække lidt i land, men så har du plantet frøet. Og i heldigste fald bliver din datter glad for, at nogle tør tale med hende om emnet.
Jeg krydser fingre for jer
Iben

Publiceret: 29-11-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge