Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Min svoger er en dårlig taber!

Brevkassen - Mellem kvinder
Skal svigerinden trække mig fra spilleriet med en undskyldning eller spille videre og prøve at vende det døve øre til?

Spørgsmål?

Vi er en del sammen med min søster og svoger. Og n år vi er det, er der tit stemning for at spille spil. Quizspil, kortspil, familiespil – med og uden børnene. Desværre synes jeg alt for tit, at det overhovedet ikke er hyggeligt,  fordi min svoger er sådan en dårlig taber. Det handler ikke ”bare” om et vredesudbrud, når spillet er slut. Nej, det er hele vejen igennem – hvis han eller hans hold er bagefter, er der alt muligt i vejen, reglerne skal diskuteres i en  uendelighed, og han er heller ikke bleg for at beskylde andre for snyd. Spiller vi med børnene, lægger han ikke synderligt bånd på sig selv af den grund. Jeg synes, det totalt ødelægger stemningen. Og jeg synes, det sender  nogle rimeligt dårlige signaler til børnene om, hvordan man opfører sig. Jeg har prøvet at pippe lidt om, hvordan jeg har det – med et forsøg på en humoristisk tilgang. Det blev han bare småfornærmet over og sagde, at det da  ikke var sjovt at spille, hvis ikke man gik op i det, og om jeg syntes, det skulle være sådan noget ”70’er-hippie-pis”, hvor man skiftedes til at vinde. Skal jeg sige til ham, hvordan jeg har det råt for usødet, og i så fald hvordan? Eller  er jeg nødt til enten at trække mig fra spilleriet med en undskyldning eller spille videre og prøve at vende det døve øre til?
Svigerinden

 

LÆS OGSÅ: Brevkassen: Hvor kort må nederdelen være?

 

Svar!

Jeg ville nok både trække mig fra spillene og sige min ærlige mening om, h vorfor jeg ikke synes, familien skal mødes over spil mere. Jeg tror ikke, I nogensinde bliver enige, og jeg tror ikke, han er villig til at ændre sig, og
jeg er enig med dig i, at sådan en opførsel ville jeg ikke ønske, at mine børn skulle lære fra en voksen. Han bliver måske sur, når du trækker dig, men det bliver han jo også, når I spiller, og så er det overstået en gang for alle.
Hilsen
Iben

 

LÆS OGSÅ: Brevkassen: Skal katten aflives?

 

Svar!

Der er én ting, der er værre end en dårlig taber. Og det er en dårlig taber, der ikke engang kan grine ad det. Sådan en type er din svoger tilsyneladende, og det kan jeg da godt forstå, du bliver en smule træt af. Du siger, du har pippet en lille smule om, hvordan du har det. Næste gang synes jeg ikke, du skal pippe, men brøle! Bed ham råt for usødet om at holde sin mund, når han piber over reglerne, og fortæl ham, at du synes, han er en dårlig taber. Og at det i øvrigt er utrolig lidt maskulint at være en dårlig taber. Måske får det ham til at klappe i, måske får det ham til at eksplodere, men så må I tage den derfra. Og hvad angår børnene, så tror jeg ikke, de tager skade af at være vidne til forskellig opførsel, så længe I undervejs eller efterfølgende tager en dialog med dem om det.
Bedste hilsner fra
Maj

Publiceret: 27-12-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge