Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Min søns venner ryger hash

Brevkassen - Mellem kvinder
Min søns venner ryger hash! Er der nogen af jer, der har et godt råd om, hvordan jeg skal forholde mig til det her?

Spørgsmål?

Jeg er mor til en dreng på 17 år. Han er vel som 17-årige er flest, han er en glad dreng med en stor omgangskreds, passer sin skole så nogenlunde, men så heller ikke mere, spiller lidt fodbold i den lokale klub og er ellers sammen med sine venner. I weekenden drikker de øl – for mange efter min mening – enten sidder de rundt omkring på hinandens værelser, andre gange går de ud, uden at man helt kan få at vide, hvor de er – ”bare lidt rundt omkring”, lyder svaret. Nu er det imidlertid kommet mig for øre, at et par af de drenge, han er meget sammen med (og som er et par år ældre end ham), ryger hash. Min søn ryger cigaretter, og jeg er simpelthen så bange for, at han også ryger med på hashen. Jeg har prøvet at spørge ham om det, men han forsikrer bare, at det er han ikke interesseret i – ikke særligt overbevisende, synes jeg. Det er efterhånden blevet en hel besættelse for mig. Jeg ligger vågen om natten og tænker på, hvad der kan ske min lille dreng, hvis han begynder at eksperimentere med stoffer, og jeg har den største lyst til at gennemsøge hans værelse og taske og jakker. Men er samtidig også frygtelig bange for at finde noget. For hvad skal jeg så gøre? Er der nogen af jer, der har et godt råd om, hvordan jeg skal forholde mig til det her?
Nervøs mor

 

► LÆS OGSÅ:   Euromans leder: Skal hash legaliseres?

 

Svar!

Din søn lyder som en ganske almindelig teenagedreng, og du lyder som en ganske almindelig teenagemor. Det at ligge vågen om natten og lytte efter et barn, der skal komme hjem, er vist et af vilkårene ved at være mor. Selv valgte jeg tillid og tro på mine børn som min linje. Dvs. hvis de svarede, at de havde styr på tingene, og jeg ikke tog dem i noget andet, så valgte jeg at tro på, at de ikke var længere ude, end de kunne bunde. For de skal jo prøve at komme lidt derudad, når de er i den alder. Så tal med ham om farerne ved rusmidler – her synes jeg faktisk, det er mere bekymrende, at han selv ryger cigaretter og drikker for mange øl, end at nogle kammerater måske ryger hash – men hør på ham, læg mærke til, hvordan han udvikler sig, og slap lidt af. Hvis du, modsat af hvad jeg tror, skulle opdage, at din søn er ved at komme i problemer, så tal med hans lærer og jeres læge, de vil kunne hjælpe dig med, hvordan du så skal takle det.
Iben

 

► LÆS OGSÅ:  Video: Se bedstemødre ryge hash for første gang

 

Svar!

!Av, den var værre. Jeg kan sagtes sætte mig ind i de søvnløse nætter og er sikker på, at jeg ikke får lukket et øje om en seks-syv år, når min søn når den samme alder. Derfor er det måske også lidt letkøbt for mig at sige, at du for guds skyld ikke skal rode i din søns ting! Jeg forstår dit behov for at få vished, men jeres forhold skal bygge på tillid, og den bliver du nødt til at vise ham. Det kan sagtens være, han ryger lidt for stærke sager en gang imellem, men hvis du fandt ud af det, hvad ville du så gøre? Jeg tror, det bedste, du kan gøre, er at forsøge at have så åben en dialog som muligt med ham. Og så ellers arbejde med dig selv og din egen frygt. Stol på, at du har opdraget ham, så han ikke går længere, end han selv vil … tro på, at det er sundt, at han udforsker sig selv på tærsklen til voksenlivet. Og frem for alt: Sørg for, at han ved, at han altid kan komme til dig, hvis han har rodet sig ud i noget, han ikke selv kan klare. Det gør han helt sikkert ikke, hvis du begynder at rode i hans ting …
Ønsker jer alt godt
Maj

► LÆS OGSÅ:   Mor til en misbruger

 

Svar!

Jeg kan også allerede nu blive noget nervøs ved tanken om, at mine tre børn bliver teenagere en dag. For helt ærligt, så tror jeg dybest set ikke, der er så frygtelig meget, vi kan gøre for at forhindre vores næsten voksne børn i at eksperimentere, hvis de føler for det. Og det, jeg i hvert fald tror, man får allermindst ud af, er at forfalde til at male skræmmebilleder. Den dag, den unge finder ud af, at han hverken bliver dødssyg eller narkoman af den første joint, så er det et seriøst hug til tilliden. Det samme gælder for det med at rode i deres ting – hvem vil stole på en, der ikke ved, hvad hun taler om, eller dele sine hemmeligheder med en, der ikke respekterer dem?
Jeg tror, det bedste – og måske i virkeligheden eneste – man kan gøre som forælder, er at proppe børnene med kærlighed – sørge for, de er helt overbeviste om, at de er elskede, uanset hvad de gør. Og så vise dem, at man bekymrer sig for deres velbefindende og interesserer sig for deres liv (selvom der er nogle år, hvor de nemt bliver irriterede over den interesse) og forsøge ikke at være alt for fordømmende. Det må være det bedste grundlag for at få din søn til at lytte til dine synspunkter og sikre, at han kommer til dig, hvis han forvilder sig derud, hvor han ikke helt kan bunde. Jeg eksperimenterede, og mine forældre kunne intet have sagt eller gjort for at forhindre det. Men jeg er da overbevist om, at det var alt det, de puttede i mig af kærlighed og tillid, der gjorde det både attraktivt og forholdsvist nemt at spadsere tilbage på den brede vej og lade det blive ved eksperimenterne.
De bedste hilsner til jer
Tine

Publiceret: 07-02-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge