Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Få tips, ideer og inspiration til håndarbejde, bolig, blomster, hobby og lækre madopskrifter. Du kan også se frem til skønne tilbud. Sendes mandag og lørdag.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld.

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Manden eller hunden?

Brevkassen - Mellem kvinder
Hvad vil du vælge? Manden eller hunden?

Spørgsmål?

Efter nogle år som single har jeg mødt verdens dejligste mand. Vi har kendt hinanden et års tid og er nu begyndt at snakke om at flytte sammen. Fryd og gammen. Og alligevel ikke. Jeg har nemlig en hund, som han ikke er specielt glad for – for at sige det mildt. Han tåler den nu, men har sagt, at hvis vi skal flytte sammen, så må den altså ud. Jeg er helt på den. Jeg elsker jo den mand, men jeg elsker altså også hunden, som har været en del af mit liv i seks år. Jeg er tilbøjelig til at sige, at han bare kan gå. Men det mener jeg jo ikke. Men jeg synes, det er manglende respekt for mig, og er også bange for, at der går et eller andet i stykker inde i mig, hvis jeg giver den hund væk. Et eller andet, som vil ligge og murre og som vil betyde, at det her forhold allerede er dødsdømt på forhånd. Nogen vil sikkert tænke: “Det er bare en hund.” Det ville jeg også ønske, jeg selv kunne. Men sådan er det bare ikke. Når jeg læser mit brev, ser det egentlig ud, som om jeg inderst inde har bestemt mig for hunden! Det har jeg måske også. Men måske har I en salomonisk løsning?

Forelsket og ked

 

Svar!

Jeg var netop lige ved at sige, at det jo “bare er en hund”, men det er det så ikke for dig, kan jeg forstå. Og jeg hæfter mig ved, at du siger, at noget “vil gå i stykker indeni”, hvis du skal skaffe dig af med den. Det bør du lytte til! For jeg tror også – som du selv siger – at  hvis ikke du gør det, så vil det gnave i dig, og der vil vokse en bitterhed frem mellem dig og din mand. Men hvis ikke I kan finde ud af at løse “hundesituationen” – og finde et kompromis – tror I så, I vil kunne finde ud af at leve sammen? Jeg synes, I skal tage jer en lang snak om, hvad I hver især gerne vil. Om I måske hellere skulle bevare det gode, I har, men bo hver for sig. Eller kunne man forestille sig, at din mand gav det en prøveperiode at  bo sammen med hunden og dig), og så måtte I tage den derfra?

Håber, I finder ud af det,
Maj


Svar!

Hunde lever jo ikke evigt! Det er hårdt at måtte erkende (jeg har selv en hund, der formodentligt af racemæssige årsager ikke bliver så gammel). Nu ved jeg jo ikke, hvor gammel din hund er, og hvor længe du kan forvente at beholde den, men tror du ikke, at din kæreste kan acceptere, at han må dele hjem med sin kæreste og hendes kæreste eje, så længe det nu varer? Kan I slet ikke blive enige om at gøre et forsøg på at dele hjem alle tre og så se, om der overhovedet bliver problemer med det? Jeg synes, som den hundeven jeg er, at du skal lytte til dit hjerte og beholde hunden, og så håber jeg for dig, at du også kan få lov til at beholde din nye kæreste.
Inga


Svar!

Nej, jeg tror ikke, selv Salomon kunne løse det, men jeg tror til gengæld, at du dybest set selv har løst det. Som jeg læser dit brev, så ved du godt med dig selv, at du ikke kan opgive hunden, og at du aldrig kan blive
rigtig glad sammen med en mand, der tvinger dig til at gøre det. Du må derfor være helt ærlig overfor ham og fortælle, hvor meget hunden betyder for dig, og så må du sige, at du ikke kan flytte sammen med ham, så længe hunden lever, hvis ikke han vil tage den med. Så må det bære eller briste? Jeg krydser fingre for dig,
Iben

Publiceret: 05-10-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge