Annonce

Smugkig i det nye Hendes Verden

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hendes Verdens e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hendes Verden og Hendes Verdens partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hendes Verden

Køb et abonnement på Hendes verden og få to skønne julehjerter med lys fra Sirius. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Visit hendesverden.dk's profile on Pinterest.

Vinderne er fundet!

 

Her kan du se, om du er blandt de heldige vindere i Hendes Verdens mange konkurrencer

Se navnene på de mange vindere her

Annonce
Annonce
Annonce

Brevkassen: Hundene er ikke velkomne!

Brevkassen - Mellem kvinder
Skal hundehaderen lade hundene komme med til julefrokosten?

Spørgsmål?

Hvert år holder min mand og jeg – da det er os, der har pladsen til det – den årlige familiejulefrokost for mine søskende, deres og vores børn og børnebørn samt mine gamle forældre. Min søsters eneste datter har i løbet af året fået hund – ja, faktisk hele to af slagsen. Hundene betyder rigtig meget for min niece og hendes mand og fylder meget i deres liv (de har dog også en lille datter). Til min søsters fødselsdag i sommer så jeg, hvordan de både kyssede (adr) og legede vildt med hunden hele tiden, så den gøede højt og piskede rundt indenfor, og hvordan de fodrede den fra buffeten. Jeg hader hunde, de gør mig utryg, og det jeg så til min søsters fødselsdag, synes jeg desuden er både forstyrrende og ulækkert. Så jeg bad min søster sige til sin datter, at vi glædede os meget til at se dem, men at hundene altså ikke var velkomne – med begrundelsen, at der var flere små kravle- og blebørn, der bevægede sig lige i hundehøjde, og at jeg desuden syntes, pladsen var for trang til de store dyr. Jeg kunne godt mærke, at min søster blev lidt stram, men tænkte, at det hurtigt ville gå over, når tingene kom på plads. Det gjorde det bare ikke, for tingene er så langt fra kommet på plads. Tværtimod fik jeg i går en mail fra min søster, hvor der stod, at hendes datter og familie ikke ville komme, når de ikke måtte tage hundene med, og at min søster og hendes mand også sprang over i år, når ikke deres datter og barnebarn kom. Jeg er så ked af det og skrækslagen for, at det her skal brede sig til hele vores familie, som ellers aldrig har haft uvenskab og skænderier, men altid har nydt at være sammen. Og hvad med vores gamle forældre? Skal de så tvinges til at vælge imellem deres børn? Hvad skal jeg gøre? Er det mig, der er hysterisk og bestemmende, og skal jeg bare lade de hunde komme med til julefrokosten, selvom det byder mig inderligt imod?
Hundehaderen

 

► LÆS OGSÅ: 5-årig er bange for hunde

 

Svar!

I jeres hjem er det jeres regler, der gælder. Og I er i jeres fulde ret til at sige, at I ikke ønsker besøg af hundene. Når det er sagt, så ved jeg godt, at ”hundemennesker” kan været meget ømme omkring deres firbenede familiemedlemmer og ty til barnlig opførsel, hvis ikke andre deler deres begejstring. Men jeg mener altså, at det er dig, der har retten på din side, og din niece og søster, der opfører sig urimeligt.  Jeg kan dog godt forstå, du er bekymret over, at det skal eskalere og blive til en større familiekonflikt. Derfor synes jeg, du skal fortælle, hvordan du har det. At du er utrolig ked af deres afbud, og at du ikke helt forstår det, men at du bliver nødt til at holde fast i dit. Kan I måske finde et kompromis? Har I mulighed for at lukke hundene ud et sted, så de kan være udenfor? Eller – nu for der lige en djævel i mig – kunne du stikke dem en lille hvid løgn om, at nogen er (blevet) allergisk overfor dem?
Maj
 

 

► LÆS OGSÅ:  Dyrlægens brevkasse: Min hund hyler

Svar!

Jeg er 200 procent enig med dig i, at ingen invitationer dækker hunde, og at alle fester bør være forbeholdt mennesker. Rigtig mange kærlige hundeejere er heldigvis enige i dette synspunkt. Men dem, der ikke er, kan være utrolig stejle og blive utrolig fornærmede, som også du har oplevet. Så stejle, at man nok må vælge mellem at lade dem få sin vilje, hvor forkert og uretfærdigt og generende det er, hvis man vil se dem. Så nej, jeg synes ikke, du er hverken hysterisk eller bestemmende, men ja, jeg tror, du bliver nødt til at lade dem tage hunden med, hvis du vil se dem.
Min dybeste sympati
Iben

 

► LÆS OGSÅ: Dyreadfærdsterapeutens bedste råd: Det skal din hund have i julegave

 

Svar!

Lad det være sagt med det samme – jeg har hund (en kæmpestor en af slagsen oven i købet), og det er klart, at en sådan fylder meget (både fysik og mentalt) i familien. Men jeg mener nu også, at det er os hundeejere, der er nødt til at indrette os efter menneskerne og ikke omvendt. Jeg er udmærket godt klar over, at min hund ikke er lige velkommen alle steder, og det accepterer jeg.  Men det betyder også, at det ikke er alle steder, jeg har lige meget lyst til at tilbringe lang tid, da det jo betyder, at hunden skal i pension. Jeg giver Maj ret i at det er dig, der bestemmer i dit hjem, men så må du også være parat til at tage konsekvensen af dine valg. Hvad er vigtigst: at være sammen alle (inkl. hunde) eller holde jule på dine vilkår, men alene? Det kan jo også tænkes, at din niece er lige så frustreret over ikke længere at kunne holde jul med hele familien, som du er. Kan du ikke prøve at tale med hende og se, hvad I kan gøre for at finde en løsning, I alle kan være tilfredse med. Måske bare holde en kortere julefrokost, så hundene kan være alene hjemme? Måske sørge for at gå en god lang tur med dem inden, så de er godt trætte og formodentlig bare vil sove det meste af dagen? Eller give dem et kæmpe stort kødben ude i haven – så hører I ikke meget til dem.
Hvor der er vilje, er der en løsning, Inga


Publiceret: 06-12-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hendesverden.dk!

Mellem kvinder - vi svarer:

 

Inga Walløe, 48 år

Bor på landet med
kæreste og hund.
Har en voksen datter.

 

Iben Nielsen, 60 år

To voksne døtre +
to børnebørn. Bor
sammen med sin
mand gennem 35 år.

 

Pernille Høyrup, 39 år
Bor i lejlighed på
Vesterbro med
to små børn.

 

Tine Thøgersen, 38 år
Tre børn og et lille hus i
forstæderne.

 

Maj B. Sørensen, 38 år

Bor i lejlighed
med mand og søn.

 

Har du et problem – stort eller lille – så send dine tanker til os. Vi er ikke eksperter, men kvinder med forskellige liv og erfaringer, måske har vi nogle svar, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan skrive til 'Brevkassen - Mellem kvinder' her:

brevkassen@hendesverden.dk

Hendes Verden i denne uge